HR Partner til Aarhus Universitet, Administrationscenter Nat-Tech

deltid
HR Partner til Aarhus Universitet, Administrationscenter Nat-Tech
  • Aarhus Universitet
  • Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C
 
Er du handlekraftig, ambitiøs og dygtig til at navigere i et vidensintensivt miljø med mange samarbejdsflader? Vil du anvende dine evner til professionel rådgivning af ledere, der alle bidrager til fakulteternes samlede indsats for Danmarks fortsatte udvikling, vækst og velfærd? Så er du den rette til at blive en del af HR-afdelingen ved Administrationscenter Nat-Tech. Her får du mulighed for at forme dine egne opgaver og opnå succes med din løsningsorienterede og dynamiske tilgang.

Vi søger en HR-partner på 30 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. juni 2026 eller snarest muligt herefter. Stillingen er placeret i Aarhus og der kan være rejser til vores institutioner i AU Viborg/Foulum samt Roskilde.
 

Motiveret HR Partner med fokus på strategisk og praktisk ledelsesrådgivning

Du bliver en del af et team, der arbejder tæt sammen med andre HR-medarbejdere for at yde professionel service til fakulteternes institutter og centre. I dit arbejde vil du kunne trække på teamet og få specialiseret assistance fra AU HR's fælles administration.
Samarbejdet i teamet er baseret på gensidig tillid, hvor faglig sparring og indflydelse på dine opgaver prioriteres højt. Med en positiv tone og arbejdsglæde er vi nysgerrige, lytter til hinanden og værdsætter vores forskelligheder.

Som brobygger etablerer du relationer og udvikler tillidsforhold med ledelsen gennem dialog og præcis forventningsafstemning for at sikre et velfungerende administrativt grundlag.
Som HR Partner fungerer du som institutlederens tætte, fortrolige og proaktive sparringspartner, også i strategiske personaleledelsessammenhænge.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter rådgivning af ledere og medarbejdere samt håndtering af opgaver fra ansættelse til fratrædelse. Du yder ledersparring og sikrer professionelle HR-processer i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer gennem dialog med ledere i fakulteternes enheder.

Vi forventer, at du kan:
  • Etablere klare forventningsafstemninger mellem HR og fakulteternes enheder vedrørende HR-sager, især ansættelser baseret på universitetets stillingsstruktur, ansættelsesbekendtgørelse og gældende overenskomster.
  • Håndtere vanskelige personalesager og bistå ved AU's årshjul, herunder de årlige lønforhandlinger.
  • Deltage i og varetage projektleder-/tovholderfunktioner i tværgående arbejdsgrupper og projekter.
  • Deltage i mødeaktiviteter på forskellige fakultetslokationer, herunder Roskilde, så det vil være en fordel hvis du har kørekort.



Din profil


Vi søger en kandidat med omfattende erfaring inden for HR, gerne med baggrund i den offentlige sektor/universitet. Du har en akademisk uddannelse og har arbejdet med HR-opgaver, specielt ansættelsesret, helst i en offentlig/universitets kontekst. Det er vigtigt, at du har en dyb forståelse af organisation og ledelse. Erfaring med ledelse af tværgående HR-projekter, der involverer mange interessenter og samarbejdspartnere, vil være en fordel.

Vi lægger vægt på, at du har gennemslagskraft, stærke relationelle evner og en proaktiv samt serviceminded tilgang. Du skal være villig til at arbejde hands-on med alle typer HR opgaver, herunder komplekse sager, der kræver kendskab til offentlig forvaltning, samt udadvendte opgaver som partner. Du er velformuleret både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk og er superbruger af Officepakken samt generelt fortrolig med administrative IT-systemer.
  

Natural Sciences (Nat) og Technical Sciences (Tech) på Aarhus Universitet

Vi består af to fakulteter med 24 enheder og omkring 4200 medarbejdere, som administrationen understøtter for at Aarhus Universitet kan levere det bedste inden for sine kerneområder: forskning, undervisning, talentudvikling og vidensudveksling/myndighedsbetjening.
HR-afdelingen er en del af et Administrationscenter, der består af ca. 400 medarbejdere. Vores opgave er at understøtte ledelsen på vores to fakulteter, som er fordelt på flere geografiske steder i Danmark, og levere driftssikker og løsningsorienteret service til fakulteterne. HR-afdelingen består af i alt 40 medarbejdere fordelt på flere teams, og organisatorisk refererer du til HR-chef Dorthe M. Andersen.
Vi har stor fokus på procesoptimering, fælles praksis og standarder samt videndeling på tværs af Administrationscenteret og med Aarhus Universitets fælles administration.
 

Arbejdsstedet og ansættelsesområde  

Arbejdsstedet er Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C. og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
 

Spørgsmål og ansøgning

For yderligere information om stillingen kan følgende kontaktes: HR Chef Dorthe M. Andersen, mobil +45 6020 2799, e-mail: dma@au.dk,

Samtaler forventes afholdt i uge 17 og 18, 2026.
 

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest: 06/04/2026

 


Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i forhold til uddannelsesmæssig baggrund og gældende overenskomst, hvilket f.eks. kunne være fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer samt organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere, akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

Log ind