Har du gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i en ambitiøs og udviklingsorienteret kommune? Har du mod på at arbejde i spændet mellem strategisk HR-udvikling, ledelsesrådgivning og konkret understøttelse af trivsel og bæredygtige arbejdsfællesskaber i organisationen? Så er du måske vores nye kollega.
Om jobbetDu vil blive involveret i en række forskellige HR-projekter og tværfaglige opgaver, der skal løses sammen med dine kolleger i afdelingen, og andre medarbejdere og ledere fra hele organisationen. Kommunalbestyrelsen ønsker at styrke den fælles HR-afdeling, og derfor slår vi nu en fast stilling op. Vores nye kollega skal særligt arbejde med organisationsudvikling, understøttelse af arbejdet med sygefravær/styrket fremmøde på lokale arbejdspladser, onboarding af medarbejdere og ledere, styrket aktørskab, planlægning af uddannelsesdage mv. I jobbet forventer vi, at du har mod på at arbejde med både strategiske/udviklingsorienterede opgaver og driftsopgaver.
Det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og har evnen og lysten til at bevæge dig på alle niveauer i kommunen - fra direktionen til ledere og medarbejdere i organisationen. Vi er en lille arbejdsplads og et sekretariat, som løser mange forskellige opgaver tæt på direktionen og kommunalbestyrelsen, og derfor vil der ind i mellem være opgaver, vi skal hjælpe hinanden med at løfte på tværs af teams. Det er derfor vigtigt, at din tilgang til nye opgaver er åben, hjælpsom og fleksibel.
Vi vægter det gode samarbejde, fællesskab og udvikling og glæder os til at byde en ny kollega velkommen.
Du skal være med til at løfte en bred opgaveportefølje inden for HR- og organisationsudvikling, og særligt vil du skulle beskæftige dig med udviklings- og driftsopgaver såsom:- Bidrage til organisationsudvikling gennem fælles koncerninitiativer omkring fx bæredygtige arbejdsfællesskaber, attraktive arbejdspladser, styrket aktørskab og handlekraft
- Forsætte den igangværende indsats for øget fremmøde/mindre sygefravær med fx følge data og tilbyde konkret hjælp og facilitering af indsatser på lokale arbejdspladser
- Videreudvikle de fælles onboarding-indsatser og generelt styrke den fælles koncernorienterede HR-tilgang
- Planlægning og facilitering af temadage og processer for både mindre og større forsamlinger. Det kan være på en lokal arbejdsplads eller i forbindelse med både tværgående og fælles initiativer
- Arbejde med HR-data fx sygefravær, trivselsmålinger mv.
- Rådgivning og sparring til ledere i organisationen
- Ad hoc sekretariatsarbejde fx notatskrivning, sagsfremstillinger, administration af puljer mv. ligesom der også vil være opgaver inden for generel ledelsesunderstøttelse og administration.
Dit daglige arbejde sker med reference til chefen for Ledelsessekretariatet og i et tæt samarbejde med sekretariatets HR/arbejdsmiljø-team bestående af tre øvrige kollegaer, hvoraf en er faglig teamkoordinator.
Om digVi forestiller os, at du har erfaring med organisationsudvikling og ledelsesbetjening i en politisk styret organisation.
Vi vil herudover lægge vægt på, at du:- har en faglighed som understøtter HR- og organisationsudvikling i en politisk styret organisation – gerne erfaring med sygefraværshåndtering
- er stærk i processer og facilitering
- har et godt overblik og trives med at arbejde sideløbende på forskellige opgaver
- kan skabe værdi i form af konkrete leverancer, der understøtter det strategiske HR-arbejde og organisationens udvikling generelt
- kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
- er imødekommende, løsningsorienteret og god til at samarbejde både internt og eksternt
- er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
- har en relevant uddannelse. Det kan fx være inden for HR, sociologi, psykologi, folkesundhed, samfundsfaglig mv. eller en anden tilsvarende uddannelse, formodentligt på kandidatniveau.
- Har lyst til at være en del af en kollegagruppe der vægter trivsel, samarbejde og et smil
Om LedelsessekretariatDu vil blive en del af en afdeling på 16 meget engagerede medarbejdere, der vægter trivsel og det gode kollegaskab højt. Hvor torsdagskagen er vigtig, kommunekaffen god og hvor vi tager ansvar for opgaverne. Kulturen i sekretariatet er båret af høj faglighed samt en omsorgsfuld og uformel tone og godt humør. Der er en særlig puls i sekretariatet, da vi er tæt på det politiske niveau og på den øverste administrative ledelse. Vi skal derfor ofte kunne agere hurtigt og løfte opgaver med stor agilitet. Vi lykkes, fordi vi er ansvarsfulde og hjælper hinanden. Vores arbejde er båret af værdierne i Vores Norddjurs – Tillid, Ordentlighed, Udvikling og Fællesskab.
Vi arbejder konstant med at give de bedste rammer i en travl og omskiftelig hverdag, og at vi øver os sammen og løbende udvikler, så der er plads til udvikling og store smil.
I ledelsessekretariatet vægter vi tværfaglighed højt, og du vil derfor også komme til at løse en række opgaver i samarbejde med de øvrige teams i ledelsessekretariatet inden for bl.a. sekretariatsbetjening, jura, administration, organisationsudvikling, kommunikation samt indgå i samarbejder i Staben for Økonomi, HR og Ledelse. Ledelsessekretariatet er en del af denne stab.
Sekretariatet er beliggende på rådhuset i gåafstand fra Grenaa Station, så det er nemt at komme hertil med letbanen. Vi tilbyder flekstid og mulighed for hjemmearbejde samt kantineordning.
Løn- og ansættelsesvilkårVi kan tilbyde dig ansættelse i et fagligt afvekslende arbejdsmiljø med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Der er tale om en fastansættelse på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. marts 2026.
Yderligere informationHvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Marie Bach Trads på telefon 23 24 71 33 eller Teamkoordinator Trine Kjær Poulsen på telefon 22 41 24 95.
Ansøgningsfristen den 12. januar 2026.Vi forventer at afholde samtaler den 20.-21. januar 2026. Eventuelt 2. samtale den 26. januar 2026.
Vores Norddjurs I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs. De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her