Vil du arbejde med HR i en enhed med høj HR-faglighed, der har stor betydning for Socialforvaltningens arbejdspladser? Trives du med at skabe overblik, sikre korrekt sagsbehandling og samarbejde tæt med både ledere og kolleger? Så kan du være en af vores to nye HR-konsulenter i Rekruttering og Onboarding (RO), som er en del af Center for HR og Organisation i Socialforvaltningen.
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med 44 engagerede kolleger med speciale i rekruttering og onboarding. Sammen understøtter vi mere end 250 arbejdspladser i Socialforvaltningen, og vores vigtigste opgave er at understøtte og rådgive lederne i praksis samt sikre en effektiv og velfungerende HR-drift.
Rollen som HR-konsulent Som HR-konsulent bliver du en del af et af vores to arbejdsfællesskaber – ét for døgnområdet og ét for dagområdet, herunder myndighed og administration. I hvert arbejdsfællesskab er der omkring 20 kolleger med forskellige HR-faglige kompetencer. Vi har et fælles ansvar for opgaverne, hjælper hinanden i travle perioder og arbejder løbende med at udvikle vores arbejdsgange.
Sammen med dine kolleger sikrer du den daglige HR-drift. Opgaverne har ofte høj volumen og kræver både struktur, overblik og sans for detaljer. Samtidig bruger du din faglighed til at rådgive ledere og finde gode løsninger i praksis.
Du samarbejder tæt med ledere, HR-kolleger og Koncernservice og arbejder i systemer som ServiceNow, OPUS Rollebaseret Indgang og Talent Recruiter.
Dine vigtigste opgaver er, at du
- rådgiver ledere om løn- og ansættelsesvilkår, udarbejder lønforslag og understøtter lønforhandlinger
- administrerer rekrutteringsforløb og sikrer korrekt håndtering af ansættelser
- kvalitetssikrer og efterbehandler ansættelser, lønændringer og øvrige personaleforhold
- bidrager til, at vores HR-drift fungerer effektivt og med høj kvalitet
Hvem er du? Vi forestiller os, at du trives i en rolle, hvor struktur, kvalitet og samarbejde er i fokus. Du kan holde overblik over mange opgaver, arbejder systematisk og følger opgaver til dørs.
Derudover ser vi gerne, at du
- er kontoruddannet, administrationsbachelor eller lignende
- har erfaring med løn- og personaleadministration, eller har stor motivation for at lære det
- gerne har kendskab til offentlige overenskomster og ansættelsesretlige rammer
- har en grundlæggende HR-faglighed
- har god systemforståelse og hurtigt kan sætte dig ind i nye IT-værktøjer
- arbejder struktureret og grundigt med blik for detaljen
- kommunikerer klart og professionelt i dialogen med ledere og medarbejdere
Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af et HR-fællesskab, hvor vi samarbejder om opgaverne og hjælper hinanden med at finde gode løsninger.
Det tilbyder vi Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på samarbejde, sparring og grundig oplæring i opgaverne, så du kommer godt ind i rollen og aldrig står alene med nye opgaver.
Derudover tilbyder vi
- gode muligheder for faglig udvikling
- flekstid og mulighed for hjemmearbejde
- kantine- og frugtordning
- en arbejdsplads kun fem minutters gang fra Københavns Hovedbanegård
Ansættelsesvilkår Der er tale om to tidsbegrænsede stillinger på 12 måneder. Ansættelse sker efter gældende overenskomst for HK.
Vi ser gerne, at du kan tiltræde den 1. maj 2026. Begge stillinger er på 37 timer ugentligt.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Allan B. Corfitsen på 21 82 71 87. Har du spørgsmål til en af vores HR-konsulenter, kan du ringe til Mona Grundall Jepsen på 21 45 75 61.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 20. marts 2026 Vi holder samtaler i uge 13.