Housing first indsatsen i Vesthimmerlands kommune

fuldtid
Housing first indsatsen i Vesthimmerlands kommune
  • Center for Børne- og Ungesundhed og Misbrugsafd.
  • Anlægsvej 32, 9600 Aars
Medarbejder til Housing First-indsatsen i Vesthimmerlands kommune

Medarbejder til Housing First-indsatsen i Vesthimmerlands kommune

Om stillingen:

Som medarbejder i Housing First-indsatsen bliver du en del af et dedikeret og tværfagligt team i misbrugsafdelingen, hvor høj faglighed, engagement og fleksibilitet er nøgleord. Du får en central rolle i arbejdet med borgere i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, og du vil arbejde målrettet med at sikre, at borgerne opnår og fastholder egen bolig.

Indsatsen tager afsæt i Housing First-principperne. Vi arbejder aktuelt efter M-ACT (Modified Assertive Community Treatment), som fortsat vil være en central del af vores metode og organisering. Samtidig er vi i gang med at implementere CTI (Critical Time Intervention) som et supplement til indsatsen. Du vil derfor få en aktiv rolle i både den daglige M-ACT-indsats og i udviklingen og implementeringen af CTI i praksis.

Misbrugsafdelingen består af 14 medarbejdere med bl.a. social- og sundhedsfaglige kompetencer. Vi har ansvaret for udsatteområdet i kommunen, herunder opgaver efter servicelovens §§ 109 og 110 i forhold til borgere på krisecentre og forsorgshjem. Derudover varetager vi stofbehandling efter servicelovens § 101, alkoholbehandling efter sundhedslovens § 141 samt behandling med substitutionsmedicin efter sundhedslovens § 142.

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde både internt og på tværs af kommunale og eksterne samarbejdspartnere for at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats for borgerne.

Hos os får du stor frihed under ansvar og en hverdag med selvstændig planlægning af dine opgaver. Ledelsen vægter tillid, faglig sparring og medarbejderinddragelse højt, og du får mulighed for at bringe dine kompetencer og idéer i spil – både individuelt og som en del af teamet.

Tjenestested er i Aars, men arbejdet foregår i hele kommunen og i borgernes eget hjem.

Vi søger en medarbejder, der:

  • Har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse (fx socialrådgiver, sygeplejerske, pædagog eller lignende)
  • Har interesse for – eller erfaring med – Housing First, CTI og M-ACT
  • Har erfaring med borgere med komplekse sociale, psykiske og/eller misbrugsrelaterede problemstillinger
  • Er fagligt velfunderet og kan bevare overblikket i en travl og omskiftelig hverdag
  • Trives med selvstændigt arbejde og samtidig bidrager aktivt til fællesskabet med godt humør og kollegial støtte
  • Forstår værdien af det tværfaglige samarbejde som afgørende for borgerens samlede indsats
  • Er vedholdende, struktureret og kan arbejde målrettet med borgerens boligfastholdelse
  • Har blik for egne og andres faglige grænser og evner at inddrage relevante samarbejdspartnere
  • Værdsætter en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø, hvor der både prioriteres høj faglighed og interesse for hinanden som mennesker

Kørekort er en forudsætning.

Vi kan tilbyde:

  • En meningsfuld stilling med stor selvstændighed og ansvar
  • En velforankret Housing First-indsats
  • Arbejde med både CTI-forløb og M-ACT som metode og organisering
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Høj grad af medarbejderinvolvering og selvtilrettelæggelse
  • Løbende faglig sparring og supervision
  • Gode muligheder for faglig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer åben dialog, konstruktiv feedback og et stærkt kollegaskab

Vil du vide mere?

Er du nysgerrig og ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marlene Hauerslev på telefon 21739423.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:
Den 23. marts 2026

Ansættelsessamtaler:

Den 27. marts 2026


Opstart den 1. maj 2026

Log ind