Hjemmesygeplejerske til Sygepleje Syd

fuldtid
Hjemmesygeplejerske til Sygepleje Syd
  • Sygepleje
  • Vestergade 92, 7400 Herning
Vi skræddersyer jobbet til dig!

To af vores dygtige kolleger har valgt at gå på velfortjent pension, og vi søger derfor en ny sygeplejerske, der vil være med til at præge fremtidens nære sundhedsvæsen i Herning Kommune.

Vi tilbyder et job, hvor du selvstændigt kan udføre kompleks sygepleje i borgernes eget hjem.
Men vi tilbyder også noget andet: Muligheden for at vælge.

Elsker du at køre ud, eller er du mere til klinikarbejde?

Hos os er fleksibilitet ikke bare et ord. Vi har tre velindrettede sygeplejeklinikker i lokalområdet.

Du vælger selv:
  • En udekørende hverdag med stor frihed, hvor du møder borgerne i deres egne rammer.
  • En kombination af ude og inde for den perfekte balance.
  • En stilling primært i klinik, hvis det matcher dine ønsker bedst.
Vi skræddersyer en løsning, der passer til netop dig og dine kompetencer.

Hvem er vi?
Vi er et team på 23 engagerede sygeplejersker med høj faglighed, udgangspunkt fra Lind Plejecenter og dækker den sydlige del af Herning Kommune (Lind, Arnborg, Snejbjerg, Kibæk, Sdr. Felding). Humor og trivsel er en vigtig del af vores DNA.

Vi tilbyder:
  • Et spændende og selvstændigt job med fokus på faglig udvikling.
  • Hjælpsomme, stabile kolleger og gode samarbejdspartnere i et tværfagligt miljø.
  • En veltilrettelagt introduktion, der sikrer dig en tryg start.

Vi søger en sygeplejerske med:
  • Evne til at handle selvstændigt, lede og koordinere sygepleje.
  • Ansvarsfølelse, fleksibilitet og gode kommunikative evner.
  • Et positivt menneskesyn og lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Det praktiske:
  • Stilling: Fast stilling fra den 1. maj 2026 eller efter aftale.
  • Tid: 37 timer pr. uge (eller efter individuelt ønske), primært i dagvagt men med 6 aftenvagter over 8 uger.
  • Vagter: Dagvagt kl. 07.00 – 15.00 og aftenvagt kl. 15.00 – 23.30. Weekendvagt hver 4. weekend.

Vil du vide mere?
Kontakt distriktsleder Susanne Bach Andersen på telefon 22 10 59 24 eller mail psgsa@herning.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: 23. marts 2026 kl. 08.00

Ansættelsessamtaler afholdes den 24. marts 2026.

 

Log ind