Hjemmeplejen i Sorø by søger nattevagt

fuldtid
Hjemmeplejen i Sorø by søger nattevagt
  • Hjemmeplejen Sorø By
  • Tokesvej 1, 4180 Sorø
Trives du med at arbejde i fast nattevagt, og vil du være med til at gøre en forskel for borgerne i Sorø Kommune?
Søger du både faglige udfordringer og et godt kollegaskab? Har du kørekort og kan arbejde selvstændigt?
Så er du måske vores nye kollega.


Om os:
Sorø er en lille kommune midt på Sjælland – nem at komme til med tog, bus og bil.
I Hjemmeplejen Sorø arbejder vi ud fra kerneopgaven: “Sammen om at skabe trivsel og en meningsfuld hverdag sammen med borgeren.”

Hos os får du
  • mulighed for at levere både praktisk og personlig hjælp i borgernes eget hjem
  • en rehabiliterende tilgang, hvor borgerens ressourcer er i centrum
  • en grundig introduktion og fokus på din trivsel
  • et tæt samarbejde med sygeplejen om natten
  • et godt arbejdsmiljø, hvor vi lige nu arbejder med kompetenceudvikling, små teams og den nye ældrelov
  • nærvær og dialog mellem ledelse og medarbejder
  • vi anvender Nexus – men lærer gerne op, hvis du kommer fra andet system

Om dig:
Vi leder efter dig, der
  • er sundhedsfagligt uddannet eller har kompetencer svarende hertil
  • kan navigere i en travl hverdag og bevare overblikket
  • vægter samarbejde med borgeren og kolleger højt
  • er ansvarsbevidst og bidrager til et positivt arbejdsmiljø
  • dokumenterer grundigt, så vi sikrer kontinuitet i borgernes hverdag

Løn og ansættelsesvilkår:
  • Fast stilling i nattevagt på 28 timer om ugen (37 timer kan tilbydes, hvis dette ønskes). Stillingen er i 5-2 rul (mulighed for flere timer efter aftale)
  • Indmøde i Sorø By
  • Arbejde hver 2. weekend
  • Tiltrædelse 1.april 2026 eller snarest derefter
  • Samtaler afholdes løbende

Er du vores nye kollega?
Send din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til jobbet. Skriv eller ring til Jane Bezzel på jbezs@soroe.dk / 29 60 41 89.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.

 

Log ind