Herlev Kommune søger socialfaglig indkøbskonsulent til det specialiserede børneområde

fuldtid
Herlev Kommune søger socialfaglig indkøbskonsulent til det specialiserede børneområde
  • Indkøb og Udbud
  • Herlev Hovedgade, 110, 2730 Herlev

Stillingen er genopslået med justeret profil

Vil du være med til at styrke og udvikle indkøb på det specialiserede børneområde og sikre bedre aftaler og mere helhedsorienterede løsninger for børn og familier i Herlev - både fagligt og økonomisk? Har du socialfaglig baggrund kombineret med erfaring i forhandling og kontrakter, så læs videre.

Om stillingen

Stillingen er organisatorisk forankret i Afdelingen for Indkøb og Udbud, som er en del af kommunens centrale stab for Økonomi og Indkøb. Du vil indgå i et lille specialiseret team på to personer, hvor du får det primære ansvar for at understøtte indkøb og kontraktstyring på børneområdet, mens din kollega varetager voksenområdet. Sammen vil I udgøre et strategisk team, der arbejder tæt sammen om at udvikle processer, metoder og værktøjer – og er hinandens sparringspartner.

Det er vigtigt for os, at funktionen ses som en understøttende funktion til myndighedsområdet, hvor du skal bidrage til, at indkøb ses som en integreret del af den socialfaglige kerneopgave.

I Herlev Kommune har vi de seneste to år arbejdet målrettet med at styrke indkøbsområdet på det specialiserede socialområde. Vi står midt i en spændende fase, hvor vi med udvidelsen til to personer professionaliserer samarbejdet mellem socialfaglige indsatser og indkøb – og hvor du får mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi skaber bedre løsninger for borgerne.

Dine arbejdsopgaver 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

I de konkrete sager:

  • sparring med myndighedsrådgivere i konkrete sager
  • forhandling og genforhandling af kontrakter
  • kvalitetssikring af kontrakter og prisreguleringer
  • udarbejdelse og opfølgning på rammeaftaler

I udviklingen af området:

  • udvikling af processer og værktøjer til bedre indkøb
  • overblik over kontraktportefølje og leverandørsamarbejder
  • bidrage til strategiske beslutninger i samarbejde med ledelsen, herunder kompetenceudvikling af rådgiverne i form af fx undervisning, oplæg m.m.
Vi forventer

Vi forventer, at du:

  • har en socialfaglig baggrund (fx socialrådgiver, socialformidler) eller er udbudskonsulent med dokumenteret erfaring fra området
  • har erfaring med kontraktudarbejdelse, forhandling og kontraktstyring
  • trives i spændingsfeltet mellem jura, økonomi og socialfaglighed
  • har forståelse for økonomi, driftsvilkår og juridiske rammer i forbindelse med kontraktindgåelse
  • har gode kommunikative evner og kan formidle komplekse budskaber klart
  • er samarbejds- og relationsskabende – både internt og eksternt
  • arbejder struktureret, analytisk og metodisk
  • har høj faglig og personlig integritet – du skal kunne navigere i krydspresset mellem økonomi, socialfaglighed og leverandørinteresser

Det er en fordel, hvis du:

  • har kendskab til lovgivningen på børneområdet, herunder Barnets Lov og det specialiserede børneområdes juridiske rammer
  • har dokumenteret erfaring med strategisk indkøb og kontraktstyring i en kommunal kontekst
Vi tilbyder

Vi tilbyder et meningsfuldt job, hvor du bliver en del af et lille, ambitiøst team, hvor vi udvikler nye veje for, hvordan indkøb kan understøtte kvaliteten i de socialfaglige indsatser.

  • En meningsfuld stilling med stor selvstændighed og ansvar for at forme indkøbsfunktionen på børneområdet
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til idéer og nytænkning
  • Tæt samarbejde og gode relationer på tværs af organisationen
  • Relevant kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • Mulighed for flexfri hver 2. fredag og fleksibel arbejdstid
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Ansøgning

Ansøgningsfrist: søndag den 8. marts 2026.
Første samtale afholdes torsdag den 12. marts 2026 og 2. samtale afholdes mandag den 23. marts 2026.
Forventet ansættelsesstart: 1. maj 2026 eller tidligere

Ved spørgsmål kontakt: Flemming Hansen, leder af Indkøb og Udbud, 2148 6909 eller Sidsel Hunæus, socialfaglig indkøbskonsulent, 2059 7565.

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Log ind