Havnefoged og assistent til Gedser og Nysted Havne

fuldtid
Havnefoged og assistent til Gedser og Nysted Havne
  • Guldborgsund Kommune
  • Femøgade 4, 4800 Nykøbing F

Har du lyst til at servicere og hjælpe med daglige driftsopgaver i vores havne, kan en stilling som havnefoged/assistent måske friste.

Du vil skulle indgå som havneassistent i vores 3 kommunale havne i Gedser, Stubbekøbing og Nysted. Du vil som udgangspunkt have mødested i Nysted/Gedser Havn men skal samtidig være indstillet på at kunne møde i alle 3 havne efter behov. Dine opgaver er bl.a. at varetage tilsyn af havne anlæg, styring af anløb og afgange ved større sejlevent, opkrævning af bådpladser, rengøring af toiletter og baderum, vedligeholdelse af arealer, deltage i vedligeholdelse af farvandsafmærkninger samt øvrige forfaldne opgaver. Der vil i forbindelse med særlige vejrsituationer og modtagelse af erhvervsskibe samt lystbåde, kunne forventes opgaver uden for normal arbejdstid.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og varieret job i vores havne sammen med gode kollegaer.
  • En attraktiv arbejdsplads med mulighed for at præge din arbejdsdag med faglige og personlige udfordringer.
  • Et job med stor mulighed for at præge arbejdsopgaverne og stillingens indhold i tæt samarbejde med havnemesteren og de øvrige havneassistenter.

Vi forventer, at du:

  • Har en positiv og præsentabel attitude og sætter en ære i at levere professionel service.
  • Kan samarbejde og kommunikere på tysk / engelsk med vores mange gæster i havnene.
  • Skriver og taler dansk.
  • Kan føre og sejle en mindre havnebåd.
  • Kan arbejde selvstændig og ansvarsfuldt.
  • Synes orden og dokumentation er naturlige elementer i din dagligdag.
  • Har flair for administrative opgaver, IT og vedligeholdelse af betalingsautomater til bådpladsopkrævning og havnestyringssystemer.
  • Er fleksibel i forhold til opgaverne.
  • Deltager med søsætning og optagning af både og beddingsarbejder.
  • Er villig til at efteruddanne dig hvis du ikke har duelighedsbevis og VHF-certifikat.
  • Har kørekort til bil og truckcertifikat. 
  • Kan ved ansættelse fremvise straffeattest.

Din profil:

Vi går efter en robust og omstillingsparat kollega. Gerne erfaring med at arbejde i havne og som er god til planlægning af driftsopgaver. Du brænder først og fremmest for at holde orden i opgaverne, samt at give vores kunder og gæster en god oplevelse. 

Dine kvalifikationer: 

  • Du har gerne kendskab til havnedrift, lystsejlads suppleret med maritim viden og interesse.
  • Du har som udgangspunkt gerne en håndværksmæssig baggrund som f.eks. tømrer, vvs eller anden relevant håndværksmæssig baggrund.
  • Kan udføre vedligeholdelse af havn, broanlæg, grønne områder samt andre tekniske anlæg og bygninger. 
  • Har erfaring med brug af IT-systemer til havnedrift. 
  • Tænker i helheder med et godt øje for vidensdeling med kollegerne.
  • Har gåpåmod og lyst til at sætte dig ind i nye områder. 
  • Du skal være indstillet på at indgå i en vagtordning. Weekendarbejde og arbejde på helligdage er en naturlig del af stillingen. 
  • Arbejdsbelastningen varierer med årstiderne, hvorfor der må forventes lange arbejdsdage mange timer i højsæsonen og mindre i vinterperioden. 

Du bliver en del af Guldborgsund Kommunes team Havne & Broer, der er forankret i Center for Økonomi & Ejendomme.

 

Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst med Lederne Søfart efter årsnorm. 

Mere information: Havnemester Jan Barsøe Lauridsen 25 18 26 00 jbla@guldborgsund.dk

                              Havneassistent Kristian Spanggaard 28 19 80 04 krsp@guldborgsund.dk

Ansøgningsfrist: 03-03-2026

Samtaler: Uge 10

Startdato:  1. april eller efter aftale

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Mere om Guldborgsund Kommune:

Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk 

 

Log ind