Vi søger en serviceminded havneassistent med sans for det maritime, kvalitet og detaljer til en deltidsstilling på 24 timer pr. uge.
Om indholdet i stillingen og arbejdsopgaverneSom havneassistent udfylder du, sammen med et team på havnekontoret, en vigtig rolle i forbindelse med drift af havnen, servicering og betjening af havnens bådejere, borgere, gæstesejlere og øvrige turister.
Vi forventer, at du- formentlig er faguddannet inden for det maritime område eller at du er en passioneret fritidssejler med anden nyttig håndværksmæssig uddannelse.
- kan arbejde selvstændigt, hurtigt og effektivt og med udpræget sans for kvalitet og detaljer.
- er en holdspiller med positivt livssyn, humoristisk sans og godt humør.
- også kan agere som myndighedsperson, når det er påkrævet.
- har hænderne skruet rigtigt på, og gerne går forrest med løsning af store og små opgaver, uanset hvilke udfordringer du møder.
- kan arbejde med administrative opgaver.
- er villig til at indgå i en vagttørn.
- er villig til at tage et Teleskoplæsser Certifikat, hvilket er nødvendigt for driften af havnen.
Vi tilbyder- et godt arbejdsmiljø, frisk luft og havudsigt.
- at du bliver en del af den faste stab, der står for drift og vedligeholdelse af Dragør Havn. I sommersæsonen er havnen bemandet alle ugens dage, og du vil derfor gå i tørn med lange dage og weekendvagter. I foråret og efteråret er der tryk på med søsætning og optagning af både og i vintersæsonen slapper vi lidt af, mens vi planlægger næste sæson.
- en række personalegoder, såsom erhvervskort til offentlig transport, hvor du sparer op til 50% på daglig transport skattefrit. Tilskud til massage og Dragør Svømmehal. Rabat på dit kontingent til træningscentrene FYSIQ og SATS. Eller er du mere til at leje kommunens skønne sommerhus i Sverige, så er det også en mulighed.
- løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Om osPå havnekontoret står vi for Service og Synlighed for at skabe de bedste rammer for driften af havnen. Havnekontoret består af 4 fuldtidsmedarbejdere, en halvdags kontorassistent, et par deltidsmedarbejdere og to ekstra Sommerfugle/Studenter-medhjælpere i sommersæsonen.
Dragør Havn er en attraktiv havn med ca. 725 bådpladser fordelt på fire havnebassiner og i omegnen af 5.500 besøgende gæstebåde og autocampere om året.
Sammen med Dragør Gl. By er byen et populært rejse/turistmål. Der drives erhverv og fiskeri fra havnen og der forekommer anløb fra mindre erhvervsfartøjer. Der er flere restauranter, museer og klubber og foreninger på havnens område, som vi servicerer og samarbejder med. Havnen rummer desuden en aktiv lodsstation samt Marinehjemmeværnets fartøj BOPA.
Vil du vide mere?Har du spørgsmål eller vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte Havnefoged Finn Frigast Larsen på mail
finnfl@dragoer.dk eller telefon 32 89 15 72.
FristAnsøgningsfrist er den 11. marts 2026.
TidsplanVi afholder samtaler i perioden 16. – 20. marts 2026.
Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem:
https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-jobDragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.StillingsbetegnelseHavneassistent
AnsættelsesforholdStillingen er på 24 timer ugentlig
VirksomhedsoplysningerHavnen, Dragør Kommune
TiltrædelseStillingen ønskes tiltrådt 1. april 2026
Ansøgningsfrist11. marts 2026
KontaktpersonHavnefoged Finn Frigast Larsen på mail finnfl@dragoer.dk eller telefon 32 89 15 72.
UddannelseMaritim uddannelse eller anden relevant håndværksmæssig uddannelse
ArbejdsområdeDragør Havn