Specialcentret Bøge Allé 3 søger nemlig 3 dygtige og engagerede socialfaglige medarbejdere fra 1. maj 2026 eller snarest derefter.
På Bøge Allé 3 bor der i alt 6 børn -og unge i alderen 7-17 år.
Fælles for beboerne på afdelingen er, at de har en varigt nedsat psykisk funktionsevne, samt udviklingsforstyrrelser. Ligeledes har beboerne en lav kognition og kommunikationen understøttes derfor med visuel kommunikation, samt en tydelige og genkendelig struktur og tilgang. Bøge allé 3 er et meget skærmet tilbud, hvor der på aftenvagt altid vil være 5-6 personaler til de 6 beboere.
Beboerne på Bøge allé 3 udviser til tider en udadrettet -og selvskadende adfærd, når de bliver udfordret på deres mentale balance, det er derfor vigtigt, at du besidder en robusthed og kan bevare roen og overblikket for dem. Du skal samtidig kunne handle i et til tider meget konfliktfyldt ”farvand”.
Som ansat på Specialcentret er det afgørende at du har et positivt livssyn, et anerkendende og omsorgsfuldt menneskesyn. Du skal være dygtig til at skabe bæredygtige relationer til beboere der bor på afdelingen.
Vi vægter erfaring med målgruppen højt, da vores beboere er dybt afhængige af, at de voksne omkring dem, er i stand til at forstå og handle på deres særlige behov.
Som ansat hos os er det ligeledes vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for de opgaver du har i løbet af din vagt.
Flere af beboerne er i 1:1 relation, og derfor vil du ofte have den samme beboer gennem hele vagten. Derfor skal du kunne arbejde selvstændigt samt kunne være i alene-arbejde.
Personalet arbejder meget struktureret, følger de aftaler, handle- og udviklingsplaner, der er lagt for den enkle beboere. Desuden er det vigtigt at du kan være fleksibel og kreativ i opgaveløsningen, da beboerne har brug for voksne, der kan omstille sig, efter det enkle behov.
Vores forventninger til dig:
Du er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse og gerne med erfaring med målgruppen
I din opstart vil du blive tilknyttet en kollega og have 4-5 vagter i en ”føl-ordning”, så du bliver introduceret grundigt for de enkelte beboere og til afdelingen.
Arbejdstiderne veksler mellem dag- og aftenvagter. Dog primært aftenvagter, da vores beboere går i skole eller aktivitet i dagtimerne.
På Bøge Alle 3, arbejder vi fast hver 2. weekend.
Alle 3 stillinger er 37 timer ugentlig, dog kan andet time antal ønskes.
Specialcentret er et specialiseret Børne- og ungehjem primært for børn og unge 0-18 år. Vores beboere har betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
Du kan læse mere på vores hjemmeside på www.specialcentret.esbjergkommune.dk
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder:
Lasse Noer
tlf. 20591876
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist er d. 23. marts 2026
Samtaler afholdes d. 30. marts 2026
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.