Vil du være med til at skabe helhedsorienterede løsninger for borgere med handicap? Og har du blik for helheden og evnen til at skabe sammenhæng i komplekse borgerforløb? Så er du måske den handicapkoordinator, vi søger.
Stillingen er på 37 timer pr. uge med arbejdstid i tidsrummet mellem kl. 8.00 og 17.00 på hverdage.
Tiltrædelse den 1. maj 2026 eller snarest muligt.
Om os
Stillingerne er forankret i Borgerservice i Allerød Kommune. Her løser vi både klassiske serviceopgaver som udstedelse af pas og kørekort og komplekse indsatser på det specialiserede børne- og voksenområde og på beskæftigelses- og integrationsområdet. Borgerservice består af ca. 200 medarbejdere fordelt på rådhuset
og i en ekstern udførende enhed.
Vi har et helhedssyn på borgernes livssituation og arbejder for at skabe sammenhængende indsatser med afsæt i borgerens egne ønsker, ressourcer og udfordringer. Målet er at støtte borgeren i at mestre hverdagen med familie, uddannelse, job og fritid.
Vi har særligt fokus på tilgangen ”Én familie/borger – én indgang og én plan”. Det betyder, at borgere med komplekse problemstillinger får en koordinator, som samler alle planer og indsatser på tværs af forvaltningen i én fælles plan udarbejdet i tæt samarbejde med borgeren.
Vi arbejder løbende med at udvikle og tilpasse vores metoder, så vi hele tiden leverer den bedst mulige service.
Om stillingen som Handicapkoordinator
Vi søger en ny kollega, der brænder for at gøre en forskel for unge og voksne med handicap. Stillingen er forankret i teamet Social, uddannelse og beskæftigelse, som består af 15 engagerede medarbejdere.
Teamet arbejder med beskæftigelses- og socialfaglige indsatser for unge og voksne fra 16 år og op, herunder Ungeløft, IPS-indsats, misbrugsbehandling, støtte i egen bolig, visitering og opfølgning på botilbud og borgere med erhvervet hjerneskade.
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med Serviceloven, og at du møder opgaven med personligt engagement, faglig nysgerrighed og lysten til at gøre en forskel – med afsæt i borgerens behov og ønsker og ofte i tæt samarbejde med støttepersoner, pårørende og botilbud.
Du har stærke samarbejdsevner og trives med at tage ansvar for koordinering af komplekse sager.
Du arbejder helhedsorienteret og sikrer, at borgere med handicap og deres pårørende oplever en koordineret og sammenhængende indsats, hvor individuelle handleplaner bliver udarbejdet og fulgt op i tæt dialog med borgerens perspektiv i centrum.
Derfor skal du vælge os
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi prioriterer tværfagligt samarbejde, faglig udvikling og medindflydelse på egen hverdag. Vores vigtigste fokus er kerneopgaven: At skabe værdi for borgeren. Vil du vide mere, kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Vi tilbyder dig:
Vi søger dig, der:
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte teamleder Lea Pallesen på 21 15 80 61 eller socialchef Gitte Overgaard
på 22 72 82 21 for yderligere oplysninger.
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest
den 16. marts kl. 12.00.
Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.