Vi opstarter et helt nyt team i en respiratorisk ordning i Herning og søger derfor engagerede og ansvarsbevidste ufaglærte medarbejdere til både dag- og nattevagter.
Om stillingen
Du vil blive en del af et nyt team omkring en mandlig borger midt i 50’erne, som aktuelt er i et midlertidigt rehabiliteringsforløb med henblik på senere botilbud i Herning. Borgeren har bevægelse i alle fire ekstremiteter og har behov for støtte, guidning og hjælp i dagligdagen.
Der arbejdes med:
Respiratorisk overvågning og pleje (oplæring vil finde sted)
Har en trachealkanyle samt behov for hjælp til sug
Ernæres via PEG sonde (får spisetræning ved Ergoterapeuten)
Guidning i daglige aktiviteter herunder personlig pleje
Forflytninger med hjælpemidler (Sara Steady samt loft-/mobil lift ved behov)
Vagter
12-timers vagter
Dag- og nattevagter (vågne vagter)
Du vil kende din arbejdsplan fire uger ad gange
Vi søger dig, som:
Er ufaglært, men motiveret for at arbejde inden for plejeområdet
Er ansvarsbevidst, stabil og omsorgsfuld
Trives med længere vagter og tæt samarbejde i et team
Har lyst til at gøre en forskel i et menneskes hverdag
Erfaring foretrækkes, men er ikke et krav – grundig oplæring vil blive givet.
Vi tilbyder:
En spændende mulighed i et helt nyt team
Grundig oplæring i respiratorisk pleje og opgaver
Et meningsfuldt arbejde med tæt borgerkontakt
Tæt samarbejde med teamleder fra ActivCare
Ansættelse:
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt. Vi ansætter løbende, når det rette match er fundet.
Ansøgning:
Er du interesseret, skal du søge via vores hjemmeside, hvor du skal vedhæfte din ansøgning samt dit opdateret CV.
👉 Søg allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig!