Handicaphjælper søges til pige med udviklingshandicap i Hårslev

deltid
Handicaphjælper søges til pige med udviklingshandicap i Hårslev
  • Din Hjælperordning ApS
  • Bødkervej 7, 5471 Søndersø

Handicaphjælper søges til 30 timer om måneden med mulighed for forøgelse af timer.

Arbejdet indebærer

Det drejer sig om 2 hverdage fra kl. 14-17, samt en lørdag eller søndag om måneden fra 11-17. Det er på sigt meningen at der skal dækkes flere timer både på hverdage og i weekenderne.

Det er for vores datter, du skal være handicaphjælper. Vi bor i Hårslev på Nordfyn. Du skal være indforstået med at dine arbejdstimer primært vil være i vores hjem. Efter oplæringsperioden vil der være ønske om I tager på ture/udflugter sammen, du skal derfor have alm. kørekort.

Oplæringen vil primært bestå i at lære vores datters kommunikation og signaler at kende, så hun og du bliver fortrolig med at kommunikere på egen hånd. Hun kan få ord, bruger ”Tegn til tale”, sin Minspeak talemaskine, samt gestik og lyde. Ligeledes skal du blive bekendt med de udfordringer og behov hun har, så du bliver klædt ordenligt på til opgaven.

Arbejdet vil bestå i at lave forskellige aktiviteter, alt efter dagsformen og hvad der er lyst til og behov for.

Du skal lære at betjene hendes elektriske kørestol, som hun bruger på ture ud af huset. Der vil være behov for hjælp ved toiletbesøg. På sigt kan der være oplæring i hendes medicin. Dit arbejde vil være givende for vores datter og os som familie. Ansættelsessamtale samt skemalægning står vi for, men kontrakt og ansættelse er gennem DHO -Din hjælperordning.

Dine kvalifikationer

Du er en kvinde med pædagogisk erfaring og har gerne arbejdet med mennesker med udviklingshandicap før. Du skal kunne støtte med verbal og pædagogisk guidning samt ved fysisk støtte/hjælp – ikke løft/lift.

Det er en stor fordel hvis du kender til ”Tegn til tale”. Du skal være aktiv i forhold til at danne en god relation. Du er tålmodig, opmærksom og ansvarsbevidst. Du kan lide at være kreativ og kan selv komme med input til aktiviteter.

Lidt om vores datter. Hun er en sød og glad pige på 18 år, hun er meget kærlig og opmærksom. Hun er født med en sjælden kromosomfejl, der gør at hun er svært udviklingshæmmet og dybt afhængig af hjælp og støtte døgnet rundt. Alderssvarende med et barn på omkring 2-4 år. Hun er meget udfordret på hendes svingende energi og fysiske kunnen, dagsformen kan være meget svingende. Hun er meget kommunikationsvillig, til trods for at hun er meget begrænset i sit verbale sprog.

Nogle gange vil bare være et behov for at hvile sig på sofaen, men hun skal hele tiden være under opsyn.

Hun har epilepsi, der i nogle tilfælde kan give krampeanfald, men hun er godt medicineret. Vi vil selvfølgelig guide dig i hvad du skal gøre i tilfælde af at dette skulle ske. Hun har PAH som er forhøjet lungeblodtryk, hvilket hun er medicineret for - dette kan gøre hende forpustet og træt.

Hun er bl.a. glad for at være kreativ, lege og hun kan godt lide at være med til at bage og lave mad.

Vi håber du har mod på at stifte bekendtskab med hende og os.

Ansøgning kan sendes til Nanpet1975@gmail.com - Nan og Lasse Petersen

Log ind