OMRÅDE: 2100 Østerbro, København
Er du omsorgsfuld, moden og klar på et meningsfuldt job? Så er denne stilling måske noget for dig.
LIDT OM MIG:
Jeg er en 26-årig glad kvinde, der bor i en toværelses lejlighed sammen med min kat tæt på Vibenshus Runddel og studerer på universitetet. Jeg har cerebral parese (CP), og jeg prøver altid at se muligheder frem for begrænsninger. Jeg er en ærlig og tålmodig person. Jeg kan godt lide at være aktiv, men kan også lide rolige dage.
JOBBESKRIVELSE:
En 32-timers stilling som min handicaphjælper er nu åben. Jeg søger en moden hjælper, der har lyst til en længerevarende ansættelse – gerne et par år eller mere – så vi kan opbygge en god og tillidsfuld relation.
Du vil hjælpe mig dér, hvor jeg er – både hjemme, på studiet og ude blandt andre mennesker samt når jeg er på rejser. Dine primære opgaver vil være at være mine arme og ben og hjælpe med alt fra personlig pleje til praktiske gøremål i hjemmet og aktiviteter udenfor.
Din tilstedeværelse er afgørende for, at min hverdag fungerer.
Da der indgår personlig pleje i jobbet, søger jeg en kvindelig hjælper.
Da du nogle gange hjælper mig med kommunikation, er det vigtigt, at du kan dansk.
Jobbet hos mig giver dig meget frihed til at dyrke dine egne interesser, da du arbejder to dage om ugen i gennemsnit. Vagterne er fra kl. 07.00 og er mellemlange. Vagtplanen lægges i god tid via et 3-ugers rul, men tager selvfølgelig også højde for hjælpernes og mine ønsker.
Du vil få en grundig oplæring, så du behøver ikke have erfaring fra lignende stillinger – det vigtigste er, at du er engageret og har lyst til at lære. Du bliver en del af et team på syv hjælpere, som i fællesskab dækker ind ved sygdom og ferie.
Jeg er en rejseglad person med familie i Sønderborg og kæreste i Stockholm, så i qua arbejdet vil du også i ny og næ følge mig på disse ture. Blandt andet derfor skal du have kørekort og lyst til at køre bil.
Mit hjem er røgfrit.
Hvis du vil vide mere om mig, kan du google mit navn: Astrid Siemens Lorenzen.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter, borgeren måtte have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
Kørekort B
Fleksibel
Ikke ryger
Selvstændig
Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
Høj hygiejnestandard
Tåle kat
PRAKTISKE INFORMATIONER:
Startdato: 1 Marts evt. tidligere
Deltid 32 timer i ugen
Sidste frist for ansøgning: 06.03.2026
Afholdelse af samtaler: Løbende
Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 4 i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200399@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Regin Christensen på mail: Regin@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 99 73 70 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200399
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.