Vil du gerne være en del af en spændende arbejdsplads og vil du være med til at servicere og administrere frivillige medlemmer i Hjemmeværnet? Så er denne stilling måske noget for dig.
Om os Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland er en operativ militær myndighed under Landsdelregion Vest. Vi opstiller, uddanner og indsætter enheder i Hærhjemmeværnet.
Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland er en spændende og dynamisk arbejdsplads med plads til personlighed og udvikling. Vi opfatter åbenhed og troværdighed som nogle af de mest fundamentale værdier for det moderne Hjemmeværn.
Du er en del af Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland, hvor vi er både militære og civile medarbejdere. Administrationssektionen består af en leder og 2 overassistenter.
Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland forvalter 880 frivillige hjemmeværnsmedlemmer fordelt i 9 kompagnier. Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland yder støtte til det omliggende civile samfund. Vi samarbejder også med det øvrige forsvar, hvor vi deltager i fælles uddannelses- og øvelsesaktiviteter samt i international tjeneste.
Vi leverer et højt serviceniveau i forhold til den frivillige struktur. Vi er til for dem, og det kendetegner os i vores daglige virke. Omgangstonen er åben, ligefrem og ærlig.
Om stillingen Administrationens vigtigste opgave er at levere administrativ støtte til frivillige, hvorfor det er vigtigt at du trives i den rolle.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:
- Superbruger på www.hjv.dk
- Forvaltning af frivilligt personel
- Ophævelser af kontrakter
- Sekretær for Distriktsudvalget
- Kvalifikationer/meritering
- KESDH/workzone afløser
- Deltagelse i diverse møder og øvelser
- Referent til Samarbejdsudvalgsmøder
- Afregning af indkommandering af reservepersonel
- TDC-portal HDSEJ
- Skyttemærker/diplomer
Der må forudses nogen rejseaktivitet i forbindelse med kurser, seminarer og møder. Der vil nogle gange forekomme aften- og weekendarbejde efter gældende overenskomst.
Om dig Du er civil og kontoruddannet.
Det er vigtigt, at du har gode IT-kvalifikationer.
Har du desuden kendskab til forvaltning i Forsvaret herunder Hjemmeværnet samt SAP/DeMars og statens journaliseringssystem KESDH/Workzone er det en fordel.
Som person er du fleksibel, struktureret og socialt anlagt. Du skal kunne håndtere at have flere bolde i luften ad gangen. Du vil i løbet af en arbejdsdag have kontakt med mange mennesker og det er derfor vigtigt, at du trives med dette.
Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt. Du samarbejder med kollegaer, frivillige hjemmeværnssoldater og reservepersonellet, og du møder dem, hvor de er.
Du har respekt og forståelse for menneskers forskelligheder.
Du er i stand til at balancere nødvendige hensyn til de frivilliges funktionsvilkår, med det bestemmelsesgrundlag som Hjemmeværnet er underlagt.
Du har kendskab til brugen af Office-pakken, DeMars (SAP) og KESDH. Du har kørekort til kategori B.
Det er en fordel hvis du har kendskab til Hjemmeværnet, lokale forhold og geografi.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Vejle.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af administrationssektionen, Jette Koch, HDSEJ-S18-01@mil.dk eller på telefon 2090 0144.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535.
Ansøgningsfristen er den 23. marts 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. maj 2026.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Hjemmeværnskommandoen Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på Vordingborg Kaserne, men har satellitter flere steder i landet.