Gulvlægger til serviceopgaver hos Viebke & West Malerfirma A/S i Aarhus

fuldtid
Gulvlægger til serviceopgaver hos Viebke & West Malerfirma A/S i Aarhus
  • Anelystparken 39 8381 Tilst

Vil du have frihed, ansvar og mulighed for at sætte dit præg på både projekter og mennesker – samtidig med, at du kan være stolt af dit håndværk?

Vil du have frihed, ansvar og mulighed for at sætte dit præg på både projekter og mennesker – samtidig med, at du kan være stolt af dit håndværk

Hos Viebke & West tilbyder vi mere end blot et job. Vi tilbyder en hverdag, hvor du som gulvlægger hos os får:

  • En fast stilling i en virksomhed, der er i vækst

  • En hverdag med frihed under ansvar, hvor du i høj grad selv styrer dine opgaver

  • Varierede serviceopgaver, så ingen dage er ens

  • Opgaver, hvor kvalitet betyder noget, og hvor der er tid til at gøre arbejdet ordentligt

  • Mulighed for faglig udvikling gennem kurser og nye opgaver

  • Et arbejdsmiljø med faglighed, ordentlig tone og sociale arrangementer


Din rolle 
 
Vi leder efter en faglært gulvlægger, der er stolt af sit håndværk og har lyst til at tage næste skridt i karrieren. Du arbejder primært i Aarhus-området med serviceopgaver, hvor din erfaring virkelig kommer i spil.


Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Udskiftning og montering af linoleum og vinyl

  • Reparationer, vedligehold og mindre gulvopbygninger

  • Serviceopgaver for Aarhus Kommune, fx boliger og institutioner

  • Samarbejde med kolleger og kendte kunder

  • Der kan lejlighedsvis være opgaver i Vejle og Kolding, når der er behov.

På sigt kan du få mere ansvar, fx i forhold til oplæring af lærlinge, hvis det er noget, du har lyst til. Du behøver ikke vælge mellem værktøj og ansvar hos os.


Hvem passer jobbet til?

Stillingen er for dig, der allerede kan dit fag og gerne vil have en hverdag med mere selvstændighed og variation.

Vi forestiller os, at du:

  • Har et gyldigt svendebrev som gulvlægger og et par års erfaring

  • Har svejsecertifikat, da vi arbejder en del med vinyl- og linoleumsgulve, hvor svejsning indgår

  • Er stolt af dit håndværk og leverer høj kvalitet

  • Kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst

  • Trives med direkte kundekontakt og serviceopgaver


Interesseret? 
Kan du se dig selv i ovenstående, så send hurtigst muligt din ansøgning ved blot at svare på et par enkelte spørgsmål og uploade dit CV. Det tager kun 5 minutter.

Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte karriere@vogw.dk


Lidt om os

Viebke & West A/S er Danmarks største malerfirma og en mellemstor entreprenørvirksomhed, der beskæftiger ca. 250 håndværkere og funktionærer – og vi vokser år for år. Firmaet har eksisteret siden 1944 og specialiserer os i at udføre opgaver hos offentlige og erhvervskunder. Vi sætter en ære i at levere højt serviceniveau og kvalitet til en konkurrencedygtig pris.


Viebke
 & West – Vi bygger på tillid

  • Vi tror på, at forskellighed er en styrke – i kultur, baggrund og perspektiv. Vi ønsker at bygge et miljø, hvor alle føler sig værdsat og kan trives

  • Vi lægger vægt på ligebehandling og retfærdige muligheder for alle - uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, uddannelse eller anden baggrund

  • Vi inviterer aktivt forskellige stemmer til bordet, fordi vi ved, at bedre beslutninger kommer af flere synsvinkler

  • Vi arbejder konkret på inkluderende praksisser: ligelig adgang til afdelingsudvikling, fleksibel arbejdsplads og åben kultur, hvor man kan være sig selv, hver dag

  • Vi er åbne om, at vi stadig er på vej - og forpligter os til at måle fremgang og lære undervejs, fordi ægte forandring kræver både mod og handling

Opstartsdato: Hurtigst muligt

 

Log ind