Grøn medarbejder / Vicevært - Deltid/Fuldtid

deltid
Grøn medarbejder / Vicevært - Deltid/Fuldtid
  • Dalbøges Ejendomsservice ApS
  • Glarmestervej 16B, 8600 Silkeborg

Vi går foråret i møde, og søger derfor en person med interesse og erfaring med pasning og pleje af grønne arealer.

Din titel er ikke afgørende for os. Bare du har hænderne skruet rigtig på og lysten til at blive en del af en virksomhed, hvor vi har tendens til at blive hængende på holdet i lang tid.

Der vil i vækstperioderne hen over sommeren være mulighed for op til fuldtid, og så vi forestiller os at du kunne supplere det grønne arbejde med viceværtsarbejde, så der også vil være nogle timer udenfor vækstsæsonen.

Det afgørende for os, er ikke hvor mange timer du præcist ønsker at arbejde, men at vi med åbenhed, fleksibilitet og dialog kan finde et niveau der passer os begge.

Hvem er du og hvorfor passer du ind hos os?
Det går du fordi, du er:

Du nyder at passe grønne arealer - arealerne er etableret, og skal udelukkende vedligeholdes, og ikke anlægges.

Struktureret og holder overblik - hos os vil du sammen med dine kollegaer være ansvarlige for de områder du passer, og selv være med til at vurdere hvornår områderne trænger til pasning.

Motiveret af et fleksibelt arbejdsliv. Du bestemmer selv, om din arbejdsdag starter kl. 8 eller kl. 10 – bare opgaverne bliver løst med høj kvalitet og til tiden.

Hvem er vi og hvorfor er vi sjove at arbejde hos?
Vi er en professionel leverandør af ejendomsservice og vores kunder er udlejningsejendomme, ejerforeninger og lignende. Vi vækster og har netop vundet vores 3. gazelle. Det betyder, at der på sigt kan være mulighed for flere timer eller mere ansvar, hvis det er noget, du ønsker.

Vi har tillid til hinanden og opbakning fra vores chef.

Det betyder, at vi arbejder selvstændigt med vores egne opgaver og at vi altid kan spørge om hjælp, når vi har brug for det.

Vi er uformelle og møder hinanden og vores kunder i øjenhøjde. Samtidig tager vi naturligvis ansvar for vores opgaver og sikrer, at vi løser tingene godt.

Hvad er det så for nogle opgaver, som du kan være med til løse hos os?

Arbejdsopgaverne
•   Pasning af grønne arealer, så som lugning af bede, beskæring af stauder, hækklipning og naturligvis en masse græsklipning (foregår med en Husvarna R214)
•   Pasning og renholdelse af ejendomme
•   Evt. håndtering af lejerhenvendelser


Det med småt
Vi vækster og søger flere profiler - så hvordan det skal strikkes sammen må vi tage en dialog om.

Vi tilbyder dig kilometerpenge, firmatelefon, tablet og et kollegialt fællesskab med høj trivsel.

Du skal forvente at løse opgaver primært i Risskov (Århus), men da vi har kunder i hele Midtjylland, kan der også være behov for at hjælpe kolleger i nogle af de andre midtjyske byer. 

Timeantallet varierer og vi forventer, at du byder ind med dine ønsker til omfanget.

Det er en fordel hvis du har egen bil, men vi kunne muligvis også godt stille en firmabil til rådighed. Skriv i din ansøgning, hvordan det kunne lade sig gøre for dig.

Jobbet kan være deltid om vinteren og flere timer om sommeren - det må vi tage en dialog omkring og anfør gerne i din ansøgning hvor mange timer du ønsker.

Vil du med?
Lyder det som noget for dig, så send dit CV til andreas@dalboege.com. Du er også meget velkommen til at skrive med eventuelle spørgsmål eller læse mere om os på dalbøgesejendomsservice.dk.

Vi inviterer løbende til samtaler og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet det rette match.

Log ind