Gravermedhjælper ved Hou, Stoense og Snøde Kirkegårde

fuldtid
Gravermedhjælper ved Hou, Stoense og Snøde Kirkegårde
  • Hou-Stoense-Snøde Kirkekasse
  • Østerhusevej 17, 5953 Tranekær

Gravermedhjælper, ved Hou, Stoense og Snøde kirkegårde på Langeland. Nordlangelands Pastorat, er ledig.
Stillingen som gravermedhjælper ved Hou, Stoense og Snøde Sogne er ledig fra 1. april 2026.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.


Gravermedhjælper skal varetage følgende opgaver, i samarbejde med graveren.
· Varetage og være ansvarlig for kirkegårdenes vedligeholdelse, gravefæstelser mv.
· Kirketjeneste ved gudstjenester og ved kirkelige handlinger
· Gøre klar og rydde op efter gudstjenester, kirkelige handlinger og andre sogne-
arrangementer
· Opsyn med og ansvar for kirkernes daglige drift og renholdelse
· Servicere og vejlede kirkens og kirkegårdenes brugere og besøgende
· Indgå i samarbejdet med anden medarbejdere / Menighedsrådet omkring driften af sognenes kirker og kirkegårde
· Vedligeholdelse af præstegårdshave, efter aftale og omkring liggende arealer.


Det må forventes at der er kirketjeneste og helligdagstjeneste – gennemsnitlig hver anden weekend/helligdage, efter aftale med anden medarbejder
Vi forventer, at du:
· Har erfaring fra arbejde med det grønne område
· Er bekendt med kirkens arbejde
· Er kirkens positive ansigt udadtil ved gudstjenester og andre arrangementer i kirken
· Kan arbejde selvstændigt og er fleksibel
· Har flair for planlægning og organisering
· Har evner for at møde mennesker i livets forskellige situationer
· Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere, daglig leder, præster og menighedsråd.
Har egen bil og villig til at bruge den i jobbet.


Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.


Ansættelse sker ved Hou, Stoense og Snødes Sognes Menighedsråd.

Løn og ansættelsesvilkår: Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere uden gartnerisk uddannelse kr. 296.343 (trin 1) og kr. 301.649 (trin 2) (nutidskroner).


Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formand Birte Bæk på tlf. 29 60 95 51 eller kontaktperson Birgithe Bennetsen på tlf. 25 85 34 21


Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail; 7705fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 18. marts 2026
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted løbende.
Menighedsrådet kan oplyse, at der eventuelt vil blive indhentet referencer

Log ind