En stilling som gravermedhjælper ved Sydvestmors pastorats kirker og kirkegårde er ledig pr. 1. marts 2026
Stillingen er en helårsstilling på 30 timer pr. uge, dog med hjemsendelse 3 mdr. i vinterperioden. Der ansættes med en 6-dages arbejdsuge, idet der lejlighedsvis vil forekomme søndagstjeneste.
Arbejdet omfatter:
Renholdelse af gravsteder, kirkegård og tilkørselsforhold.
Årstidsbestemte opgaver som hækklipning, grandækning og snerydning
Rengøring i kirker, graverbygninger (og evt. kirkehuset)
Hjælpe ved kirkelige handlinger kan forekomme.
Vi forventer, at du:
Kan indgå i et arbejdsteam, som består af 1 fuldtidsgraver samt 4 gravermedhjælpere. Det forventes, at man dækker hinanden af ved henholdsvis ferie, sygdom, kurser m.v.
Er imødekommende overfor kirkens- og kirkegårdens besøgende.
Er fleksibel og åben for samarbejde med kirkens øvrige personale
Kan arbejde stabilt, selvstændigt og har kørekort.
Vi kan tilbyde:
En god og alsidig arbejdsplads med engagerede arbejdskolleger med humor og en ligefrem tilgang til tingene. Oplæring efter behov.
Ansættelse sker ved Karby-Tæbring-Rakkeby Sognes Menighedsråd, som har indgået en samarbejdsaftale med Redsted-Hvidbjerg Sognes Menighedsråd og Agerø Sogns Menighedsråd om fælles drift af kirkegårdene i Sydvestmors Pastorat. Du vil komme til at indgå i dette samarbejde.
Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og 3F Fagligt Fælles Forbund og hovedaftalen af 21. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel (nu Offentlig Ansattes Organisationer). Aftalerne kan ses på Folkekirkens Intranet.
Den årlige løn i nutidskroner udgør for gravermedhjælpere i øvrige land
uden gartnerisk uddannelse
kr. 296.342,65 (trin 1)
kr. 301.648,94 (trin 2)
med gartnerisk uddannelse
kr. 333.927,60 (trin 1)
kr. 343.844,42 (trin 2)
Aflønningen sker på månedsbasis og er bagudrettet.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til graver Lone Andersen tlf. 4032 1752 eller
menighedsrådenes kontaktperson: Bodil D. Hansesgaard tlf. 2811 2887
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 8701fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 01.02.2025.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted snarest muligt efter fristens udløb.
Menighedsrådet kan oplyse, at der kan blive indhentet referencer.