Kirkegårdsassistent med tiltrædelse: 1. oktober 2026 - Genopslag
Gråsten-adsbøl Menighedsråd søger en engageret og ansvarsbevidst kirkegårdsassistent. Vi varetager driften af i alt fem kirkegårde med et medarbejderteam på 13 ansatte. Stillingen er en nøglefunktion med ansvar for daglig koordinering, planlægning og stedfortræderfunktion for kirkegårdslederen.
Dine primære opgaver
Assistere kirkegårdslederen med driften på kirkegårdene
Deltage i den daglige drift og vedligeholdelse af kirkegårdene
Koordinere mandskab og arbejdsopgaver i samarbejde med kirkegårdslederen
Planlægge og prioritere den daglige drift
Være stedfortræder for kirkegårdslederen
Vi forventer
En faglig uddannelse som gartner
Erfaring fra kirkegårdsdrift eller anden grøn drift
Naturlige lederevner og evne til at skabe overblik
Kendskab til maskiner og teknisk udstyr
Kørekort kategori B samt trailerkørekort (BE)
At du bidrager til et godt samarbejde og høj faglig kvalitet
Interesse for IT og vilje til at lære EG Brandsoft og ChurchDesk
Vi tilbyder
En central nøglestilling med både praktiske og ledelsesmæssige opgaver
Tæt samarbejde med kirkegårdslederen og 13 engagerede personaler
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Godt arbejdsmiljø
Fleksibelt og stabilt personale
Ansættelse sker ved Gråsten-Adsbøl Sogns Menighedsråd beliggende Kirkegårdsvej 49, 6300 Gråsten.
Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os via ansøgningsformularen senest den 23. august 2026. Ansøgningsformularen tilgås via "ansøg nu" knappen.
Yderligere oplysninger fås hos: Kirkegårdsleder Hans-Nicolai Lorenzen, mobil: 20321789
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 35 eller 36.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer i forbindelse med ansættelsessamtale.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 (CO10-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kirkegårdsledere, store administrationschefer og kirkegårdsassistenter m.fl. indgået mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10.
Aftalen kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24.
Nuværende tjenestemandsansatte kirkegårdsassistenter har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Stillingen indplaceres i løngruppe 1. Årslønnen udgør kr. 410.608,29 (nutidskroner pr. 1. april 2026).
Til stillingen som kirkegårdsasisstent er der tilknyttet et fast årligt ledelsestillæg på kr. 2.928,37 (nutidskroner pr. 1. april 2026).
Løn samt ledelsestillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Der kan aftales kvalifikationstillæg og funktionstillæg. Aftale om eventuelle kvalifikations- eller funktionstillæg indgås mellem menighedsrådet og FDK.