Graver ved Hou, Stoense og Snøde kirkegårde

fuldtid
Graver ved Hou, Stoense og Snøde kirkegårde
  • Hou-Stoense-Snøde Kirkekasse
  • Østerhusevej 17, 5953 Tranekær

Graver ved Hou, Stoense og Snøde kirkegårde på Langeland. Nordlangelands Pastorat, er ledig.
Stillingen som graver ved Hou, Stoense og Snøde Sogne er ledig fra 1. april 2026.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.


Graveren skal varetage følgende opgaver.
· Varetage og være ansvarlig for kirkegårdenes vedligeholdelse, gravfæstelser m.v
· Kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger
· Gøre klar og rydde op efter gudstjenester, kirkelige handlinger og andre sogne-
arrangementer
· Opsyn med og ansvar for kirkernes daglige drift og renholdelse
· Servicere og vejlede kirkens- og kirkegårdenes brugere og besøgende
· Administrative opgaver i tilknytning til kirkegården.
· Indgå i samarbejdet med anden medarbejdere / menighedsrådet omkring driften af sognets Kirker og kirkegårde
· Vedligeholdelse af præstegårdshave, efter aftale og omkring liggende arealer.


Det må forventes at der er kirketjeneste og helligdagstjeneste – gennemsnitlig hver anden weekend/helligdage, efter aftale med anden medarbejder.


Vi forventer, at du:
· Har erfaring fra arbejde med det grønne område
· Er bekendt med kirkens arbejde
· Er kirkens positive ansigt udadtil ved gudstjenester og andre arrangementer i kirken
· Kan arbejde selvstændigt og er fleksibel
· Har flair for planlægning og organisering
· Kan varetage kirkegårdenes administration
· Har evner for at møde mennesker i livets forskellige situationer
· Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tæt samarbejde med de øvrige
medarbejdere, daglig leder, præster og menighedsråd.
Har egen bil og villig til at bruge den i jobbet


Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Pastoratet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Ansættelse sker ved Hou, Stoense og Snødes Sognes Menighedsråd.


Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.


Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 336.046,12 kr. – 413.600,61 kr. (nutidskroner).
Menighedsrådet udgangspunkt er 336.046,12 kr. årligt.


Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.731,00 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK. for graver.


Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formand Birte Bæk på tlf. 29 60 95 51 eller kontaktperson Birgithe Bennetsen på tlf. 25 85 34 21


Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail; 7705fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 18.marts 2026
Ansættelsessamtaler gennemføres løbende.
Menighedsrådet kan oplyse, at der eventuelt vil blive indhentet referencer.

Log ind