Vi søger en engageret og ansvarsbevidst graver til at varetage drift og vedligeholdelse af kirkegårdene omkring Hørby og Badskær kirker og som har evnen til at møde mennesker i sorg og glæde på en respektfuld, nærværende og loyal måde.
Tillige at du kan:
· Du kan tilrettelægge arbejdet for en gravermedhjælper og indgå i samarbejde med kirkegårdenes anden graver og -medhjælpere. Samt indgå i gensidig vikardækning.
· Du er fleksibel, engageret og selv tager initiativ
· Du har flair for tekniske installationer og IT-systemer
· Du har relevant faglig uddannelse som gartner eller landmand med ”grønne fingre”.
· Du er villig til løbende efteruddannelse
· Du fungerer godt socialt og samarbejder loyalt med kirkernes øvrige ansatte
· Du har kørekort og kan stille bil til rådighed til transport mellem kirkegårdene.
· Du kan køre med en trailer.
Med baggrund i de meget varierende opgaver, forventer vi:
· At du har erfaring med arbejdet på en kirkegård, vil være en fordel, men ikke et krav.
· Kan varetage opgaver i Brandsoft kirkegårdssystem og kalender system
· Har evnen til at fremme trivsel blandt medarbejdere på kirkegårdene
· Kan varetage pasning, tilsyn og rengøring af kirkerne
· Kan forberede og/eller medvirke ved gudstjenester, bisættelser og øvrige kirkelige handlinger
· Kan vejlede kirkegårdens brugere.
Vi tilbyder:
· En selvstændig og spændende stilling med stor indflydelse på egen hverdag
· En engageret medarbejdergruppe
· En arbejdsplads, hvor der i alle vores kirker er stor aktivitet men især i Badskær Kirke.
· En arbejdsplads, hvor kirkerne er opdaterede med it-baserede styringer så som lydanlæg, varmeanlæg, automatisk ringning m.m,
Stillingen er på 37 timer om ugen – årsnorm 1924 timer og ønskes besat pr. 1. april 2026 – men vi venter gerne på den rette.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og
Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer
med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og
Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus
ved ansættelse med direkte overgang.
Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske uddannelse for gravere gennemføres indenfor
2 år efter ansættelsen. Se cirkulære (CIR nr. 10001 af 12/11/2019) om uddannelseskrav for kirkefunktionærer på www.folkekirkenspersonale.dk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, for gravere uden gartnerisk uddannelse.
Årslønnen aftales inden for intervallet 336.046,12 kr. – 413.600,61 kr. (nutidskroner).
Der ydes et årligt rådighedsbeløb på kr. 26.731,30 (nutidskroner).
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2, for gravere med gartnerisk uddannelse.
Årslønnen aftales inden for intervallet 343.808,19 kr. – 429.971,65 kr. (nutidskroner).
Der ydes et årligt rådighedsbeløb på kr. 26.731,30 (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Ansættelsen sker med tre måneders prøvetid.
Menighedsrådene kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i
overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Formand Carsten Aarup på tlf. 2527 1256
Graver på Skæve Kirkegård Anita Jensen på tlf. 2116 8113
Personaleansvarlig Tove Hosbond på tlf. 5156 5196
Ansøgning med relevante bilag sendes til Skæve – Hørby Sognes Menighedsråd på e-mail: 8446fortrolig@SOGN.DK
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest søndag 22.marts 2026 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted tirsdag i uge 13 eller efter aftale.
Se mere om os på www.skaeve-hoerbysogn.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning