Graver med kirketjeneste til Gudumholm, Gudum og Lillevorde Kirker søges

fuldtid
Graver med kirketjeneste til Gudumholm, Gudum og Lillevorde Kirker søges
  • GUDUMHOLM MENIGHEDSRÅD
  • Aagade 112A, 9280 Storvorde

 

Graver med kirketjeneste til Gudumholm, Gudum og Lillevorde Kirker søges.

Stillingen som graver ved Gudumholm-Lillevorde sogne er ledig og ønskes besat pr. 1. april 2026 eller snarest muligt. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Dit primære arbejdssted og ansvarsområde bliver Gudum og Lillevorde kirker og kirkegårde, men der skal også påregnes arbejde i den 3. kirke og kirkegård, som hører under en anden graver.

Gudumholm-Lillevorde sogne er beliggende ca. 20 km. sydøst for Aalborg og er landsogne med i alt ca. 1.500 indbyggere.

Menighedsrådet søger en engageret person med interesse for udendørs arbejde og grønne anlæg. Du kan arbejde selvstændigt, har ordenssans og overblik, er fleksibel og stabil. Du har forståelse for kirken som arbejdsplads og lyst til at indgå i et konstruktivt samarbejde med det øvrige personale. Derudover er vores kommende graver imødekommende og god til at tale med de folk, der kommer i kirken og på kirkegården, da graveren ofte er kirkens ansigt udadtil og møder mennesker både i glæde og sorg.

Graveren skal varetage følgende opgaver:

-                           Varetage og være ansvarlig for kirkegårdenes renholdelse, vedligeholdelse, gravfæstelser mm.

-                           Praktisk kirketjeneste - før, under og efter gudstjenester og andre kirkelige handlinger.

-                           Passe og efterse kirkegårdenes og kirkernes installationer, varmeanlæg, indretning, udstyr og maskiner.   

-                           Rengøring af kirkerne og enkelte andre lokaliteter.

-                           Kirkegårdenes administrative opgaver, herunder protokolføring, udskrivning af årlige regninger og udfærdigelse af pasningsaftaler og gravstedsbreve.

 

Vi tilbyder:

-                           En inspirerede arbejdsplads med alsidige opgaver, samt selvstændig planlægning og indflydelse på arbejdet.

-                           Faglig sparring og samarbejde med graverkollegaer i nabosogne.

-                           Et godt samarbejde med det øvrige personale og menighedsråd.

-                           Kirke med automatisk ringeanlæg installeret.

-                           Masser af frisk luft i grønne omgivelser.

Vi forventer, at du:

-                           Har erfaring med- og interesse for såvel arbejdet på kirkegården som kirketjenesten.

-                           Har forståelse for folkekirkens opgaver og traditioner.

-                           Er venlig og imødekommende.

-                           Er indstillet på fleksible arbejdstider og på arbejde i weekender og på helligdage.

-                           Har kørekort til bil og er indstillet på at stille egen bil til rådighed i arbejdet.

-                           Behersker IT på brugerniveau og fortrolig med administrative opgaver.

-                           Er ansvarlig og god til at samarbejde

Kan du se dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Ansættelse sker ved Gudumholm-Lillevorde sognes Menighedsråd, Aagade 112A, 9280 Storvorde.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse, men det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, hvis ikke denne er gennemført tidligere.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 344.705,06 kr. – 413.600,61 kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.731,30 kr. (nutidskroner).

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til personaleansvarlig Åse Toft Christensen på telefonnummer 23344268.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Gudumholm-Lillevorde sognes Menighedsråd på mail til 9232fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 16. marts 2026.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted uge 12 eller 13.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer forud for en ansættelse. Angiv venligst referenceperson med telefonnummer.

Forud for endelig ansættelse vil der blive indhentet børneattest.

Log ind