Grafik, video, web og SoMe … er du vores nye studentermedhjælper?

deltid
Grafik, video, web og SoMe … er du vores nye studentermedhjælper?
  • Port of Aalborg Logistics A/S
  • Vejdybet 16, 9220 Aalborg Øst

Har du lyst til at omsætte din kreativitet til indhold – både visuelt og digitalt – og har du en passion for grafisk design og digital kommunikation? Så er det måske dig, vi søger.

Vores Marketing & PR-afdeling søger en skarp studentermedhjælper med flair for grafisk design og digital kommunikation.

Som studentermedhjælper skal du være med til at brande Port of Aalborgs mange aktiviteter. Du skal derfor hjælpe os med at udvikle stærkt indhold, redigere videoer, opdatere vores digitale platforme og skabe engagerende SoMe-materiale.

Du vil blive en del af vores afdeling for Marketing & PR, som er et engageret team, der målrettet arbejder med national og international marketing, PR samt intern og ekstern kommunikation på forskellige platforme.

Om jobbet:

Som studentermedhjælper vil du indgå i tæt samarbejde med dine kollegaer i Marketing & PR, og dine primære opgaver vil være følgende:

  • Grafisk arbejde til online og offline kampagner og materialer

  • Hjemmesider og landing pages

    • Opdatering af content

    • Optimering af hjemmesider

  • Video- og billedredigering

  • Udarbejdelse af præsentationer

  • Udarbejdelse af content til SoMe-platforme

Hvem er du?

Som person kan du arbejde selvstændigt, men også tage del i et samarbejdende teammiljø. Du tager ansvar, er god til at overholde deadlines og åben for alle typer forefaldende opgaver inden for marketing. Ud over at du selvfølgelig er fleksibel ift. virksomhedens behov (vi tager naturligvis hensyn til dit studie), er du også samarbejdsvillig, omhyggelig, har et naturligt godt humør og masser af drive.

  • Det er et krav, at du er i gang med en mellemlang eller lang uddannelse inden for marketing og/eller kommunikation

  • Du har en stærk visuel sans

  • Du har stor passion for at arbejde med hjemmesider og SoMe

  • Du kan formulere dig skriftligt både på dansk og engelsk

  • Du kan i gennemsnit arbejde 8 timer om ugen 

Værktøjer og systemer, du vil komme til at arbejde med:

  • InDesign og Canva

  • Photoshop og Premiere Pro

  • WordPress

  • Sociale platforme (Facebook, LinkedIn og Instagram)

Hvad tilbyder vi?

  • Du starter midt i en fejring af Port of Aalborgs 550-års jubilæum

  • Du bliver en del af et marketing-team bestående af 4 fuldtidsansatte, 2 studentermedhjælpere og 1 seniormedarbejder

  • Et studiejob, der giver dig stærke kompetencer til at arbejde i en moderne marketingsafdeling

  • En aktiv personaleforening med mange forskellige sociale arrangementer

Interesseret?

Kan du se dig selv som studentermedhjælper i Marketing & PR, så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV på HR@portofaalborg.com.

Sidste ansøgningsfrist er den 1. april 2026. Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Department Manager Marketing & PR, Mette Dietz Lilkær på tlf. 3117 9811.

Log ind