Vi er i vækst og søger derfor flere dygtige kolleger til vores afdeling i Århus.
Trives du med at arbejde selvstændigt under åben himmel, hvor kvalitet og struktur går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger som græspilot hos Tolstrup A/S.
Vi søger en ansvarsbevidst og effektiv medarbejder til græsklipning og miljøvenlige sprøjteopgaver. Du bliver en vigtig del af den daglige drift og får en central rolle i leverancen til vores kunder.
Om jobbet
Som græspilot hos Tolstrup A/S får du:
Ansvar for din egen rute
Planlægning af din egen arbejdsdag
Firmabil, trailer og professionelt udstyr
Tæt sparring med driftslederen – men stor frihed i hverdagen
Du bliver specialist i dit område og opbygger et godt kendskab til både kunder og arealer.
Dine arbejdsopgaver
Klipning og trimning af græs på kundernes udearealer
Sprøjteopgaver med miljøvenlige midler
Løbende ad hoc-opgaver afhængigt af sæson og behov
Mulighed for deltagelse i vintertjeneste
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
Er struktureret, omhyggelig og trives med faste rutiner
Er mødestabil, har et positivt sind og arbejder effektivt
BE-kørekort er en fordel (men ikke et krav)
Har sprøjtecertifikat – eller er villig til at tage kurset (vi tilbyder det)
Kan tale, læse og forstå dansk
Har mulighed for at have firmabil og trailer parkeret hjemme, da du kører direkte fra bopæl til kunder
Erfaring som græspilot, maskinfører, landmand eller lignende er en fordel – men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har engagement, ansvarsfølelse og lyst til at gøre et ordentligt stykke arbejde.
Hvad tilbyder vi?
Hos Tolstrup A/S tilbyder vi:
Et selvstændigt job med frihed under ansvar
Egen rute, firmabil og udstyr
Fast ansættelse på overenskomstmæssige vilkår
(3F Anlægsgartneroverenskomst)
Mulighed for faglig og personlig udvikling
En veldrevet virksomhed med ordnede forhold og et godt arbejdsmiljø
Praktiske oplysninger
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende
Opstart: Marts/April 2026
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder
Niels Konrad på tlf. 25 26 14 57.
Vi glæder os til at høre fra dig.