Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Glostrup bibliotek søger en barselsvikar til logistikholdet 25 timer om ugen fra 1. maj 2026.
Du skal have erfaring fra et folkebibliotek. Du kan holde styr på de mange processer på en bogs vej i biblioteksverdenen.
Du er den, der varetager de logistiske processer i tæt samarbejde med team logistik og team voksen.
Du skal have erfaring med Cicero, M365 og Office pakken.
Du har en naturlig interesse for litteratur. På Glostrup bibliotek indleder alle medarbejdere samtaler med borgerne om alt fra bøger til dagens vejr. Det falder dig helt naturligt at være en imødekommende udlånsvært for alle de typer borgere vi får besøg af. Du er en venlig og professionel kollega, der ser muligheder frem for begrænsninger.
Du har en ugentlig lukkevagt til kl. 19, lørdagsvagt hver 6. lørdag og en ugentlig fridag.
Vikariatet er foreløbig et halvt år, med mulighed for forlængelse.
Løn efter gældende overenskomst – arbejdstider fastlægges efter nærmere aftale. Spørgsmål til stillingen kan rettes til biblioteksleder Helle Ratz 4013 7054.
Ansøgningsfrist: 22/2-2026 kl. 12:00
Start 1/5-2026