HJÆLP – vi vokser og søger derfor…….udviklingsparate pædagoger til næsten ny institution!
Skal du med på denne helt unikke rejse!
Vi er et nyt Børnehus, som slog dørene op for forældre og børn d. 1. marts 2025. I vores nye institution Børnehuset Dalby/Vonsild, er vi først ved at skabe den nye kultur sammen og du får dermed mulighed for at være med til at sætte dit aftryk på vores dejlige nye institution.
Det nye børnehus er et klyngebyggeri, med 2 klynger til børnegrupperne – 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper i hver klynge og 1 klynge med personalefaciliteter og vores dejlige produktionskøkken.
I det nye børnehus har vi haft fokus på at skabe de bedste rammer for børn og voksne. Bygningens facon som et klyngebyggeri og vores fokus i indretningen, har gjort det muligt at få skabt vinkler, nicher og små kroge, som giver mulighed for at opdele stuerne i mindre grupper baseret på fx. alder eller udviklingstrin. Så vi kan rumme både de små og store fællesskaber og pædagogerne har de bedste rammer for at facilitere leg, læring, udvikling, trivsel, dannelse og stærke børnefællesskaber.
Vi arbejder med årsnorm, med planlagt forberedelsestid, så du får mulighed for at fordybe dig i det pædagogiske arbejde. Derudover vægter vi nærværende og faglig ledelse højt. Derfor har vi både leder og souschef til stede i det daglige, hvilket sikrer, hurtig sparring og beslutningskraft, synlig ledelse med fokus på kvalitet og trivsel, samt et tæt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse om den pædagogiske retning
Vi har siden opstarten oplevet en rigtig fin tilslutning og indmeldelse af børn. Derfor er vi nu klar til at åbne vores 3 børnehavegruppe og søger derfor pædagoger til vores børnehave.
Vi søger 2 pædagoger pr. 1 maj 2026 eller snarest derefter. Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger, men skriv dit ønskede timetal i ansøgningen.
Alle børn og unge gør det bedste de kan. Det er vores pædagogiske afsæt. Vi arbejder ud fra en pædagogisk praksis, som har udspring i neuropsykologisk relations pædagogik, med elementer fra Nest og hvor organisering spiller en kæmpe rolle.
Du har en pædagogisk professionsbachelor, samt pædagogisk indsigt og viden om de 0 – 6-årige børn. Du kan dele ud af den viden, samt give og modtage faglig sparring/feedback som bidrager til at løse de daglige pædagogiske opgaver.
Du formår at udvise stabilitet i fremmøde og skabe livsbalance, hvor der både er plads til privatliv og arbejdsliv.
Anerkendelse (Se mig som den jeg er):
Du formår at se bag om adfærden – både hos dig selv, kollegaer og børnene
Du tror på, at alle børn og kollegaer gør det bedste de kan
Du ved, at kontakt før krav er et must i det pædagogiske arbejde
Du viser at alle følelser er okay
Mestring (Giv mig tilpasse udfordringer):
Du kan lide struktur og organisering, så hverdagen bliver forudsigelig for børn og voksne
Du arbejde ud fra nærmeste udviklingszone, hvor du gennem leg, aktiviteter og relationer formår at medvirke til børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse
Du formår at give børn ro – så de kan gro. Med andre ord, du respekterer barnets behov for små pauser i hverdagen og tænker dem ind i indretning og organisering
Mening (Vis mig hvem jeg kan blive):
Du kan lide at arbejde ud fra aktivitetsplaner, så alle børn møder et kvalificeret læringsmiljø hver dag
Du arbejde med klare pædagogiske mål for alle børn
Du går foran og er en god rollemodel
Tilhør (Lad mig høre til, ligesom dig):
Du ser forskellighed som en styrke
Du ved og arbejder efter, at en klar rollefordeling mellem personalet skaber en større sammenhængskraft og bedre samarbejdskultur
Du arbejder for samhørighed i fællesskabet og at alle føler sig velkomne
Du formår at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn
Konflikthåndtering i ”vi´et” er en selvfølge
Vores læringsrum skal udstråle faglighed, seriøsitet, og ro. Der skal være gjort klar til leg og læringsmiljøerne skal være lette af afkode. Kroppen mærker rummet og rummet/rammen er et spejl for den pædagogiske ambition og vores værdier.
Du kan se dig selv arbejde i en institution, hvor vi:
Regulerer børnene via vores eget nervesystem. Du skal være rolig, tilgængelig, nærværende og anerkendende
Skaber rammer for ro og fordybelse gennem opdeling, organisering, planlægning og tydelige rammer
Er den vigtigste faktor i børnenes læringsmiljø
Alle har en rolle og er i den. Det skaber ro, nærvær og udviklingsmuligheder for børnene
Fælles koordinerer
Holder hinanden op på aftaler og struktur. Faglig feedback er grundstenen i pædagogisk udvikling
Er sammen om at skabe det gode børneliv. Tror på, at sammen kan vi mere
Skulle det ovenstående have vakt din interesse, og skal du med på denne fantastiske rejse, håber vi at modtage en ansøgning fra dig senest d. 20. april 2026, hvor ansøgningsfristen udløber.
Vi holder løbende samtaler.
Du er velkommen til at hører nærmere om stillingen hos dagtilbudsleder Marianne Lund på følgende telefonnummer 30344911.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk