Genopslag - Ejendomsfunktionær med ekstra ansvar

fuldtid
Genopslag - Ejendomsfunktionær med ekstra ansvar
  • Arbejdernes Andels Boligforening
  • Langelandsgade 52A, 8000 Aarhus C

Klar til at tage ansvar og gøre en forskel? Vi leder efter dig, der elsker en alsidig arbejdsdag, har hænderne godt skruet på – og som trives med at møde mange forskellige mennesker. AAB-Aarhus søger en engageret og serviceminded ejendomsfunktionær til vores team i driftsområde midt.

Du bliver nøgleperson i driften og vedligeholdelsen af vores boligafdelinger. Når den bygningsansvarlige er væk, træder du til som stedfortræder og styrer planlægning og koordinering for teamet.

Du får en alsidig hverdag med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med dit team. Din indsats sikrer, at vores boligafdelinger altid er indbydende og fungerer – til stor glæde for beboerne.

Dine vigtigste opgaver:

  • Hold øje med bygninger, anlæg og sørg for at alt er rent og pænt til hverdag
  • Planlæg dagens opgaver og koordinere med teamet hvis bygningsansvarlig er væk
  • Varetage stedfortræderrollen med administrative opgaver som opfølgning, dokumentation, og godkendelser
  • Bestil håndværkere, følg op og tjek kvaliteten
  • Godkend fakturaer og håndterer nøgler, når den ansvarlige ikke er til stede
  • Småreparationer, vedligehold i boliger
  • Tag dig af affald og gør fællesarealerne rene
  • Hold de grønne områder pæne
  • Tjek legepladser, legeredskaber og vaskerier
  • Hjælp med syn ved lejerskifte

Vi leder efter dig, som

  • Har teknisk snilde (og måske erfaring fra ejendomsdrift)
  • Er frisk på IT og har styr på digitale platforme til at melde fejl, dokumentere og holde styr på tingene
  • Er selvkørende, men synes det er fedt med en hverdag, hvor der sker lidt af hvert
  • Elsker at samarbejde og er god til at snakke med både kolleger og beboere

Om AAB

AAB er den største almene boligorganisation i Jylland – vi styrer masser af spændende boliger i Aarhus og omegn, hvor vi er omkring 160 ansatte, fordelt på både administration og drift. Vores driftsafdeling er delt op i et Servicecenter og 11 teams, der sørger for, at hverdagen spiller. Alle boligafdelinger er sprøjtefrie, og beboerne får grøn energi leveret, så miljøet er i fokus.

Du bliver en del af driftsområdet Midt, hvor vi har 3 gode driftsteams, der har styr på cirka 2400 lejemål i Aarhus C. Vores servicecenter er samlingspunktet for alt det daglige samarbejde og kontakt med beboere og afdelingsbestyrelser.

Du får:

  • Et alsidigt og meningsfuldt job i en organisation, der går op i medarbejdernes trivsel
  • Et stærkt team af engagerede kolleger og en afslappet tone
  • Gode arbejdsforhold med mulighed for at udvikle dig fagligt
  • Et positivt og inkluderende arbejdsmiljø
  • Sociale arrangementer og teamaktiviteter
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring

AAB bygger på tre værdier: ærlighed, fællesskab og bevægelse. De er med til at forme den service, vi giver, og vores måde at arbejde sammen på. Tjek mere om os på www.aabnet.dk.

Tiltrædelse: Snarest muligt - Vi kalder ind til samtaler løbende.

Krav: Du har kørekort til personbil og kan vise en ren straffeattest og børneattest.

Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem BL og ESL. Læs mere på www.bl.dk

Kontakt: Har du spørgsmål, så fang Klaus Boving Bygningsansvarlig på tlf. 48 88 56 13 eller klbo@aabnet.dk.

OBS: Vi tager kun imod ansøgninger via www.aabnet.dk

Log ind