Generalister til kravstyringskontor

deltid
Generalister til kravstyringskontor
  • Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade
  • Ny Østergade 7-11, 4000 Roskilde
Vil du være med til at sætte retning for den videre udvikling af IT-systemet til de nye ejendomsvurderinger? Og har du erfaring med at definere, planlægge og beskrive konkrete forretningsbehov, der sikrer den rigtige fremdrift i IT-udviklingen? Så er du måske lige præcis en af de nye kollega, vi drømmer om.

Udadvendt rolle mellem forretningsbehov og IT-løsninger
Du bliver ansat i Vurderingsstyrelsens kontor Kravstillelse og Meddelelser. Vores kerneopgave er at sætte retning og prioritere IT-udviklingen til ejendomsvurderingssystemet, samt at sikre grundige og præcise beskrivelser af forretningskravene som grundlag for udviklingen. For at lykkes samarbejder vi tæt med fagspecialister og styringskontorer internt i Vurderingsstyrelsen såvel som i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), som udvikler ejendomsvurderingssystemet til os.

Vi søger flere nye kollegaer, som kan hjælpe os med at varetage opgaverne inden for planlægning af udviklingsplaner og kravstillelse af funktionalitet.

Planlægning og retning i udviklingsplaner
Med input fra alle dele af vores organisation er vores ansvar at sætte den strategiske retning for IT-udviklingen og holde overblikket over de forretningsmæssige konsekvenser af udviklingsplanerne. Dette indebærer at afdække, definere og prioritere indholdet i forretningens udviklingsbacklog, så vi sikrer, at det der udvikles, giver den største forretningsmæssige værdi. Vi tager aktivt del i den konkrete planlægning af IT-udviklingen i tæt samarbejde med UFST og på baggrund af deres estimater og viden om det konkrete udviklingsarbejde. Vi laver målbilleder for de enkelte releases, så det er tydeligt for vores organisation, hvilke nye funktioner og muligheder de enkelte releases giver.

Afdække forretningsbehov og beskrive forretningskrav (Business Analyst)
Som Business Analyst (BA) kravstiller vi udviklingsarbejdet til både ejendomsvurderingssystemet og til vores vurderingsmodeller. Dette indebærer fx at udarbejde løsningsbeskrivelser af de overordnede forretningsbehov, og at nedbryde disse i konkret kravstillelse af epics med præcise formålsbeskrivelser. Den nærmere tekniske nedbrydning af epics er UFST ansvarlig for. Som Business Analyst faciliterer vi mange møder på tværs af fagspecialister, sagsbehandlere mv. for at sikre, at kravstillelsen udformes korrekt og på en måde, så både Vurderingsstyrelsen og IT-udviklingsteams i UFST forstår behov og krav.

Vi søger nye kollegaer inden for begge områder og lægger vægt på, at vores nye kollegaer kan navigere inden for hele opgaveporteføljen af både koordinerende, styrende og eksekverende opgaver. Dine konkrete opgaver og ansvarsområder tilrettelægger vi ud fra din erfaring, kompetencer og motivation, og så du løbende oplever både faglig og personlig udvikling.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er en udpræget teamplayer, der bidrager til det konstruktive samarbejde på tværs af forskellige fagspecialister, organisatoriske skel og niveauer.
  • Er vedholdende og brænder for at finde den bedst mulige løsning for alle.
  • Har udpræget forretningsforståelse, er initiativrig og proaktiv i dit arbejde.
  • Trives i en omskiftelig hverdag og tager ejerskab for dine opgave fra start til slut, også når opgaver endnu ikke er klart definerede eller ændrer sig undervejs.
Dine kvalifikationer
Du kan fx være en erfaren Business Analyst, PO eller projektleder, men du kan også have opnået de kompetencer, vi har brug for i andre roller. Det vigtigste for os er, at du kan gennemskue afhængigheder og sammenhænge på tværs af IT-system, modeludvikling, sagsbehandlingsbehov, jura mv. Du kan formulere dig klart og præcist både mundtligt og på skrift, ligesom du selvstændigt formår at skabe struktur og fremdrift i dit arbejde.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at afdække forretningsbehov og oversætte disse til konkrete krav til IT-systemer, ligesom erfaring med og/eller kendskab til sagsbehandling i offentlige organisationer også vil være et plus.

Hvad kan vi tilbyde
Du bliver en del af kontoret Kravstillelse og Meddelelser. Udover at sikre den strategiske retning og prioritering i forretningskrav og udviklingsfunktionalitet til ejendomsvurderingssystemet, har vi også ansvaret for at kravstille indholdet i de automatiserede ejendomsvurderinger, der løbende sendes ud til boligejerne, i takt med at ny funktionalitet udvikles og sættes i drift.

Hver eneste medarbejder spiller en vigtig rolle i hverdagen, og vi er altid klar til at hjælpe hinanden, løfte i flok og huske fællesskabet. I kontoret har vi forskellige baggrunde, kompetencer og roller, men vi er fælles om at have faglige ambitioner, højt humør og god energi, når vi løser vores opgaver.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamenspapirer via linket ”Søg stillingen” senest den 15. juni 2026. Vi forventer at holde første samtaler i uge 25 og anden samtaler i uge 26.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Sanne Falkeborg på 72 37 49 01.

Der kan indgå en logik- og personanalyse i rekrutteringsprocessen. Forud for ansættelse indhentes referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til en hver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Din arbejdsplads bliver Ny Østergade 11, 4000 Roskilde. Der kan også være møder og arbejdsdage på vores lokationer i Lyngby og Frederiksberg for at sikre tæt sammenhæng med kollegaer på disse lokationer.

Log ind