Er du nysgerrig af natur og har lyst til at sætte dig ind i et fagligt område med mange forgreninger? Har du mod på at arbejde i et område med stort politisk fokus? Trives du med at løse mange forskelligartede opgaver, og skabe løsninger i praksis? Så er du måske vores nye kollega i Vurderingsstyrelsen. Faglige udfordringer i styrelsens kerneopgave Kontoret Forretningsudvikling Vurdering er et centralt fagkontor i Vurderingsstyrelsen. Vi arbejder på strategisk niveau, og vores fornemste opgave er at sikre, at de vurderingsfaglige aspekter tænkes ind overalt i lovgivning, udvikling, processer og driftsopgaver. Det medvirker til at skabe rammerne for den konkrete sagsbehandling i Vurderingsstyrelsen.
Vi arbejder med en bred vifte af opgaver - herunder projekter, løbende opgaver og enkeltstående spørgsmål. Aktuelt er vi meget optagede af:
- Effektiv og korrekt opgaveløsning vedrørende vurdering af erhvervsejendomme
- Input til lovgivning på området
- Faglig kravstillelse og videreudvikling af vurderingssystemet
- Kvalitetssikring af de nye vurderinger
- Bedst mulig udnyttelse af systemets datagrundlag
- Analyser af vurderingsfaglige emner
- Samspillet mellem vurdering og beskatning
Vi er i et kontor med god stemning og høj faglighed, hvor vi hele tiden bliver klogere af hinanden, og lærer af både succeser og fejl. Vi har en bred palet af kompetencer i kontoret, og en meget høj grad af åbenhed.
Hvad skal du arbejde med Et aktuelt område er vurdering af erhvervsejendomme, hvor vi vil sætte yderligere fokus på at omsætte viden og erfaringer fra de første vurderinger til generelle afklaringer og støtte til sagsbehandlingen i styrelsen. Der kan også vise sig behov for justeringer i systemer og arbejdsprocesser.
Som vores nye kollega vil du komme til at arbejde med dette fokusområde. Du vil få en grundig introduktion til opgaverne, og kommer til at arbejde tæt sammen med gode kolleger, samtidig med at du også hurtigt får egne ansvarsområder. Du vil få opgaver af forskellig karakter, så din opgaveportefølje bliver varieret, men det er tanken, at du skal have hovedfokus på vurdering af erhvervsejendomme.
Ud over kollegerne i kontoret får du et tæt samarbejde med øvrige kontorer i styrelsen samt vores samarbejdspartnere og leverandører af det nye it-system, der skal understøtte vurderingsarbejdet.
Hvem er vores kommende kollega? Som medarbejder i Forretningsudvikling Vurdering vil du få en høj grad af faglighed inden for vurdering. Derfor skal du have lyst til at sætte dig ind i ejendomsvurdering som fagligt felt, så din opgaveløsning både er funderet i din analytiske tilgang og med den vurderingsfaglighed, du får opbygget.
Du kommer til at gå i dybden med faglige spørgsmål og skabe afklaringer i forhold til vurderingsopgaverne. Du skal afklare fakta og opsøge viden og sætte dig ind i komplekse problemstillinger. Du får god brug for dine analytiske evner, så du kan foreslå velunderbyggede løsninger og handlemuligheder.
Vi forestiller os, at du er:
- systematisk, struktureret og følger opgaverne til dørs
- analytisk og kan håndtere komplekse sagsområder
- nysgerrig og videbegærlig
- opsat på at finde løsninger
- god til at formidle fagligt indhold
- glad for at samarbejde i forskellige relationer
Kort og godt er det væsentligt for os, at du har mod på et spænd af opgaver, der rummer både specialist- og generalistvinkler. Du kan koordinere på tværs, går selvstændigt i dybden med faglige spørgsmål, og kan omsætte enkeltresultater til større perspektiver. Du har lyst til at din opgaveportefølje udvikler sig over tid.
Du har en relevant akademisk videregående uddannelse, gerne med et analytisk fokus. Din baggrund kan fx være inden for det samfundsvidenskabelige område. Måske er du nyuddannet og har lyst til at bruge din uddannelse til at blive en stærk problemknuser. Du kan også have nogle eller flere års erfaring, som du gerne omsætter til et nyt fagligt område og ny organisation. Vi tilpasser dine opgaver og ansvar efter din erfaring og kompetencer.
Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 6. april 2026. Vi forventer at afholde første samtale den 9., 10. eller 13. april, og anden samtale den 17. eller 20. april 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Forretningsudvikling Vurdering Lone Holm Mikkelsen på tlf. nr. 72 37 49 79.
Der kan indgå en logik- og personanalyse i ansættelsesprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted bliver Ny Østergade 9-11, 4000 Roskilde. Tiltrædelse er 1. juni 2026 eller 15. august 2026, afhængig af planlagt ferie.