Vil du have et job med mening, hvor du både hjælper borgerne i Vejle Kommune og gør en forskel for miljøet? Hos Ressourcer & Genbrug i Vejle Kommune søger vi en ny genbrugsvejleder til Vejle Genbrugsplads.
Som genbrugsvejleder er du ofte det første møde, borgerne har med Vejle Kommune, når de besøger genbrugspladsen. Din vigtigste opgave er derfor at skabe en god og tryg oplevelse, hvor borgerne føler sig velkomne, set og hjulpet.
I Vejle Kommune er vi allerede gode til affaldssortering, men vi vil endnu mere. Vores mål er at have Danmarks bedste genbrugspladser, både når det gælder kundetilfredshed og genbrug. Her spiller du en vigtig rolle med din vejledning, dit engagement og dit blik for muligheder i materialer, som ellers kunne gå tabt.
Hvem er du?Du brænder for god service og trives i mødet med mange forskellige mennesker. Du er imødekommende, opsøgende og god til at skabe en positiv dialog med borgerne, også når der er travlt. Samtidig har du en naturlig nysgerrighed på materialer og ressourcer, og kan på en respektfuld og uformel måde inspirere til bedre sortering og genbrug og være med til at sikre, at borgerne får øjnene op for alle de spændende effekter, der sagtens kan genbruges.
Du trives med praktisk og udendørs arbejde og er fleksibel i forhold til arbejdstider. Du skal også være indstillet på at arbejde i weekender og på helligdage, og du vil skulle dække vagter på alle fire genbrugspladser i kommunen, så det er nødvendigt, at du har kørekort og bil til rådighed.
Om jobbetVi tilbyder et fleksibelt job, hvor ikke to dage er ens. Du bliver en del af et team, hvor vi vægter sammenhold, samarbejde og godt humør. Vi hjælper hinanden, så borgerne får den bedste vejledning, når de besøger genbrugspladserne.
Som genbrugsvejleder er du med til at gøre den grønne omstilling helt konkret. Du hjælper borgerne med at sortere rigtigt, så metal, plast, pap og glas kan blive genanvendt i stedet for at gå til spilde. Dit arbejde sikrer, at ressourcerne får nyt liv - og at vi sammen passer bedre på miljøet.
Dine arbejdsopgaver bliver at * formidle historien om at sortering og genbrug har en effekt på klimaet og ressourceudfordringen
* vejlede de besøgende på genbrugspladsen - både private og virksomheder
* hjælpe med at holde pladsen pæn og præsentabel
* være en aktiv del af driften af genbrugspladserne, herunder vores genbrugsområde inde og ude
* modtage, sortere og pakke farligt affald
* ordne mindre administrative opgaver som bestilling af afhentning af containere o.l.
* gå til hånde, hvor der er brug for det
Vi forestiller os, at du * brænder for god service og trives i mødet med mange forskellige mennesker
* er imødekommende, opsøgende og hjælpsom - også når der er travlt
* har erfaring fra butiksbranchen, hotelbranchen eller andre servicefag
* taler og skriver dansk
* er bruger af Office pakken (Word, Excel og Outlook)
* har kørekort i kategori B og bil til rådighed (et krav)
* har truckcertifikat – det er en fordel (ikke et krav)
* har et kursus i at sortere farligt affald – det er en fordel (ikke et krav)
Til gengæld får du * et spændende og afvekslende job, hvor du bidrager til den grønne omstilling
* gode kolleger, der alle arbejder på at skabe gode borgeroplevelser
* medindflydelse på egen arbejdssituation
* en hverdag, hvor ikke to dage er ens
* en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet
Om osRessourcer & Genbrug er en del af Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø. Vi har ansvar for affalds- og ressourcehåndtering for mere end 123.000 borgere samt kommunale institutioner og mindre erhvervsvirksomheder.
Afdelingen består af ca. 65 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, som sammen håndterer ca. 100.000 ton ressourcer årligt. Derudover er det nok et af kommunens mest besøgte område, eftersom vores genbrugspladser har mere end 650.000 besøg om året, med 361 åbningsdage.
Vil du vide mere?Hvis du vil du vide mere om stillingen som genbrugsvejleder, er du meget velkommen til at kontakte teamleder for Genbrugspladserne, Tim Schlaikjer, mobil: 22 80 06 69 eller mail tidws@vejle.dk
Løn- og ansættelsesvilkårDine løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Din primære arbejdsplads bliver genbrugspladsen på RessourceCenter Vejle, Voervej 12, Vejle Ø. Du indgår i en vagtplan, der kører i et 6-ugers rul, hvor arbejdstiden ligger fordelt i tidsrummet kl. 06.45 – 18.30. Du har vagt hver anden weekend, og også på helligdage.
Tiltrædelse senest 1. april 2026 og meget gerne tidligere.
AnsøgningsfristVi skal have din ansøgning senest den 19. februar 2026
Vi forventer at afholde samtaler den 25. februar 2026
Send din ansøgningVi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning.
Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.