Genbrugsvejleder med sjakbajsfunktion til Nordværks genbrugsplads i Aalborg

fuldtid
Genbrugsvejleder med sjakbajsfunktion til Nordværks genbrugsplads i Aalborg
  • Nordværk I/S, Aalborg
  • Over Bækken 2, 9000 Aalborg
Arbejdssted: Genbrugsplads Over Kæret, Aalborg

Nordværk søger en genbrugsvejleder med mulighed for tillægsfunktion som sjakbajs, der med engagement og godt humør vil tage del i arbejdet med at servicere borgere og virksomheder på genbrugspladsen Over Kæret i Aalborg.

Nordværk er en virksomhed med over 600 medarbejdere, og en af kerneopgaverne er at drive genbrugspladser i Nordjylland. Vores primære mål er at sende mest muligt affald til genbrug og genanvendelse – og det er her, du kommer ind i billedet.

Stillingen er placeret på genbrugspladsen Over Kæret i Aalborg, hvor du bliver en del af et erfarent og engageret team.
I denne rekruttering søger vi en genbrugsvejleder med mulighed for tillægsfunktion som sjakbajs, hvis den rette profil viser sig.



Om jobbet
Som genbrugsvejleder har du – i tæt samarbejde med kollegerne på pladsen – ansvaret for at vejlede borgere og virksomheder omkring sortering af det affald, de afleverer på pladsen.

Dine primære opgaver er at:

  • Vejlede kunder på genbrugspladsen til korrekt sortering
  • Være ambassadør for Nordværk og bidrage til den grønne omstilling
  • Sikre, at genbrugspladsen fremstår indbydende og klar til kunderne
  • Pakke og klargøre affald til videre transport
  • Betjene arbejdskøretøjer, når der skal læsses og flyttes containere
  • Vedligeholde maskiner og materiel samt holde genbrugspladsen pæn og ryddelig
  • Håndtere mindre administrative opgaver i forbindelse med bestilling af transport
Hvis du ansættes med sjakbajsfunktion
Ud over opgaverne som genbrugsvejleder får du en tydelig rolle i koordineringen af driften på genbrugspladsen. Funktionen indebærer, at du er synlig og samlende for teamet – og tør gå forrest som rollemodel og kulturbærer.

Som sjakbajs vil du bl.a.:

  • Koordinere dagens opgaver og sikre, at teamet løser dem efter gældende procedurer
  • Understøtte personalet på pladsen og bidrage til fællesskab og et godt arbejdsmiljø
  • Videreformidle opgaver og information fra ledelse og fagansvarlige
  • Gå forrest i forhold til adfærd, procedurer, værtskab, IT-brug og samarbejde
  • Sikre, at alle medarbejdere løbende får træning i alle opgaver på pladsen
  • Opsamle idéer og bidrage til kontinuerlig forbedring og optimering af pladsen
  • Samarbejde med øvrige sjakbajser på tværs af pladserne
Kompetenceområdet indebærer, at du:

  • Træffer de nødvendige beslutninger for den daglige drift i henhold til procedurer
  • Kontakter fagansvarlige eller afdelingsleder ved tvivlsspørgsmål
  • Uden for normal kontortid håndterer drifts- og bemandingsudfordringer efter bedste vurdering, med efterfølgende orientering af ledelsen
Til sjakbajsfunktionen forventer vi, at du har:

  • Gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt
  • Evner inden for konflikthåndtering
  • Stærke IT-kompetencer i primært Office 365
  • Engagement og lyst til at fremme den kultur og de værdier som Nordværk står for
Det forventer vi af dig

  • Du møder folk med et smil og er udadvendt og hjælpsom
  • Du har måske erfaring fra servicefag – måske ikke, men du har den rette indstilling
  • Du kan kommunikere godt på dansk, både mundtligt og skriftligt
  • Du trives med at arbejde ude hele året
  • Du kan bruge en computer til husbehov
  • Du har som minimum kørekort kategori B
  • Truckcertifikat og erfaring med maskiner er et plus - men ikke et krav
Det kan du forvente af os
En arbejdsplads med god energi og en uformel tone, hvor vi hjælper hinanden og sætter pris på godt samarbejde.
Du får grundig sidemandsoplæring, og vi klæder dig godt på til at løse dine opgaver. Vi arbejder løbende for at sikre et stærkt fysisk og socialt arbejdsmiljø.

Hos Nordværk arbejder vi ud fra værdierne ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. De afspejler sig i hverdagen, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen, og der skal forventes arbejde i dag- og aftentimer samt weekender og helligdage.

Lyder jobbet spændende?
Så send os en ansøgning senest den 15. januar 2026
Samtaler forventes afholdt den 22. januar 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Michael Falk Lange, afdelingsleder genbrugspladser Aalborg kommune
Mail: mfl@nordvaerk.dk

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.

Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/

Log ind