Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du arbejde under åben himmel og gøre en forskel på vores kommunale kirkegårde?
Vi søger to medarbejdere, gartner eller specialarbejder, til at blive en del af vores dedikerede team, der vedligeholder fire kirkegårde og et krematorium.
Om jobbet
Din arbejdsplads bliver én af kirkegårdene, men du skal være klar på at rotere mellem de forskellige kirkegårde, alt efter opgaverne. Du bliver en del af et selvstyrende team på ca. 20 engagerede kollegaer, som sammen skaber en smuk og velfungerende ramme for besøgende og pårørende.
Vi lægger vægt på åbenhed, samarbejde og en serviceminded tilgang, da kontakten med mange forskellige mennesker er en fast del af hverdagen.
Dine opgaver
• Deltage i den daglige drift af kirkegårdene – herunder plantning, anlæg, beskæring, grandækning samt pleje og vedligehold af gravsteder og friarealer.
• Bidrage ved begravelser og bisættelser, også udenfor normal arbejdstid.
• Løse opgaver i forhold til dine kompetencer – fx administrative opgaver.
• Eventuelt indgå i vintertjeneste (afstand til arbejde: maks. 30 minutters kørsel) med opgaver som snerydning og saltning. Og ellers kan sæsonfyring forekomme.
• Andre opgaver efter behov.
Vi søger dig, der
• Er uddannet anlægsgartner eller har relevant erfaring og stor interesse for området.
• Har kendskab til kirkegårds- eller entreprenørarbejde.
• Er mødestabil, i god fysisk form og har interesse for maskiner, teknik og IT.
• Deler vores værdier: "Vi skaber værdi med borgerne", "Vi har tillid til hinanden", "Vi passer på hinanden", og "Vi respekterer hinanden".
• Arbejder ansvarsbevidst og med fokus på kvalitet.
• Er fleksibel, samarbejdsvillig og respektfuld overfor andre mennesker.
• Har lyst til at deltage i både interne og eksterne kurser.
• Har kørekort til bil.
Vi tilbyder dig
• Frisk luft og variation i hverdagen.
• Gode kollegaer og et stærkt, sundt arbejdsmiljø.
• Attraktiv løn efter kvalifikationer og gode pensionsforhold.
• En arbejdsplads med stærke værdier og en tillidsbaseret kultur.
• Muligheder for videreuddannelse og udvikling.
• Stabilitet og tryghed i ansættelsen.
Om os
Vi er en del af den kommunale driftsafdeling inden for vej- og parkområdet i én af landets største kommuner. Her arbejder vi i selvstyrende og kvalitetsbevidste teams, der stræber efter at skabe værdi for borgerne.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.
Tiltrædelse ønskes den 1. april 2026 eller efter aftale.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder John Fritsen på tlf. 21 76 55 31.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
Den 20. februar 2026
Der afholdes samtaler i løbet af uge 9.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.