Vil du være med til at drifte og vedligeholde Aalborg Universitetshospitals udearealer - Har du erfaring fra pasning af grønne områder og vil du være med til at holde udearealerne på hospitalets mange afdelinger rene og indbydende for patienter, pårørende og personale? Har du også mod på at færdes en del indenfor og hjælpe med indsatsen mod skægkræ.
Så søger Teknik og Logistik en medarbejder, som skal indgå i gartnerteamet på Aalborg Universitetshospital.Teknik og Logistik er en del af serviceblokken på Aalborg Universitetshospital, der varetager ombygnings- og installationsprojekter på hospitalet, drift og vedligehold af alle hospitalets bygningsmasser og tekniske installationer, maskiner og medicotekniske apparatur samt vedligehold af tilhørende arealer og bygninger. Aalborg Universitetshospital er fordelt på 8 forskellige matrikler i regionen.
Aalborg UH’s gartneres opgavemængde vokser i takt med at afdelingen overtager bygninger og entrepriser til drift på Nyt Aalborg Universitetshospital, også kaldet Hospitalsbyen. Hermed stiger behovet for medarbejdere til varetagelse af gartnerteamets opgaver.
Vi søger derfor en medarbejder, der har lyst til en varieret arbejdsdag med opgaver både inde og ude. Deltagelse i vinterbekæmpelse er også en del af jobbet.
Arbejdsopgaver vil være vedligeholdelse af udendørsarealer og bekæmpelse af skægkræ og andre skadedyr:- Skadedyrsbekæmpelse, primært skægkræ
- Pleje af ”vild med vilje” arealer
- Almen ukrudtsbekæmpelse
- Ukrudtsbekæmpelse med gasbrænder og varmtvandsanlæg
- Gårdmandsarbejde, tømning af skraldespande, opsamling af affald
- Kørsel med feje/sugemaskine
- Kørsel med dampanlæg til ukrudtsbekæmpelse
- Deltage i intern vedligeholdelse af maskiner og redskaber
- Snerydning og glatførebekæmpelse. Skal være villig til at deltage i vagtteam i vinterhalvåret fra 01.11 – 30.04
- Pleje af græsarealer
- Udvendig bygningsvedligeholdelse
- Anlæg i mindre omfang
- Øvrige forefaldende opgaver
Kvalifikationer og personlige egenskaberDet forventes, at du har erfaring i pasning af grønne områder, det er ikke vigtigt, at du har en gartneruddannelse. Det vigtigste er, at du kan se dig selv i jobbet og har lyst til at arbejde med vedligeholdelse af udearealer, samt deltage en del i det indendørs arbejde med kontrol af limfælder for skægkræ.
Det forventes at du:- Er omstillingsparat, vi har en meget varieret hverdag.
- Er frisk på at prøve nye opgaver.
- Kan planlægge egen hverdag og løse opgaver i samarbejde med kolleger.
- Er klar til at påtage dig opgaver, som ikke nødvendigvis ligger inden for dit fagområde.
- Er glad og positiv.
- Er i besiddelse af gyldigt kørekort til bil indtil 3500 kg (B), trailerkort (BE) vil være et plus.
- Har erfaring med betjening og vedligeholdelse af diverse maskiner som traktorer, redskabsbærere, mindre gartnerimaskiner.
Vi lægger specielt vægt på:- Holdninger, adfærd og arbejdskultur
Du kommer til at møde mange forskellige faggrupper og interessenter, derfor er det vigtigt at du er imødekommende samt har den rette holdning. Vi ønsker fra starten at give udtryk for, at Teknik og Logistik er en samarbejdspartner, som leverer en god service.
Vi tilbyder dig:- En spændende stilling, hvor der vil ske stor udvikling i jobbet gennem de kommende år, i forbindelse med at der bliver etableret flere og flere grønne områder ved Hospitalsbyen.
- Et job med stor grad af indflydelse og medbestemmelse.
- Flextidsordning
- Helårsansættelse med ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår:Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for specialarbejdere mfl. indgået med 3F.
Arbejdsplads og tidshorisont:Mødested vil primært være Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup, men kan også være på Hobrovej 18, 9000 Aalborg
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send endelig en ansøgning.
Ansøgningsfrist er 22. marts 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 13
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder af de grønne områder, Per Kirkholm Kjær Jensen, 51 81 49 63 eller p.kirkholm@rn.dk
Om Region NordjyllandI Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.