Du skal arbejde i enheden Bydækkende Grøn Drift, der har base på Bispebjerg Kirkegård og sammen med ca. 15 engagerede kolleger sikre, at opgaverne løses med høj faglighed og god kvalitet, samtidig med at den daglige trivsel og arbejdsglæde er i top. Enheden arbejder med opgaver på tværs af hele kommunen blandt andet slåning af naturgræs, hækklipning, renovering af grusstier samt arbejde med træplantninger, træbeskæringer og fældninger. Derudover udfører enheden mindre grå anlægsopgaver med belægninger, trækummer m.v. Arbejdsopgaverne består både af arbejde i opgaveteams, samt opgaver du skal løse mere selvstændigt. Vores opgaver afhænger meget af vind, vejr og andre faktorer, vi ikke altid kan styre, så vi lægger vægt på, at du opgavemæssigt er fleksibel og ikke lader dig slå ud af ændringer i dagsplanen.
Sæsonarbejdet består hovedsaligt af hækklipning (både manuelt og med forskellige maskiner) samt renovering af kommunens grusstier. Så det er vigtigt, at du har kendskab til maskiner og er indstillet på at køre traktor, dumper, grusudlægger inklusive diverse traktormonterede klippere og lignende – selvfølgelig efter grundig sidemandsoplæring.
Din profil Du kan være uddannet anlægsgartner, skov- og naturtekniker eller du kan være fagligt dygtig 'grøn' specialarbejder. Du er omstillingsparat og klar både på længerevarende rutineopgaver og på ad-hoc opgaver, hvor der nogle gange skal handles hurtigt. Det er en betingelse, at du er i besiddelse af minimum kørekort (Kategori B) og en stor fordel, hvis du har erfaring med maskiner og maskinvedligehold. Herudover forventer vi, at du
- har trailerkort (vil være et ekstra plus)
- kan arbejde selvstændigt og lægger vægt på kvalitet i opgaveudførelsen
- er omstillingsparat og fleksibel – både fra dag til dag og på de længere stræk
- er god til at samarbejde, udadvendt og serviceminded
- er ansvarlig, mødestabil og frisk på at møde tidligt
Du får et udfordrende job i et velfungerende team med fokus på samarbejde, høj faglighed og effektiv drift. Vi vægter faglig udvikling og efteruddannelse højt så vores kompetencer løbende matcher opgaverne.
Ansættelsesvilkår Stillingerne er på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Yderligere oplysninger eller spørgsmål Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at ringe til enhedschef Rikke Ellingsgaard på 27 15 04 50.
Søg via linket senest søndag den 5. april 2026 Vi forventer at holde samtaler i uge 15.
Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.