Gartner til havecenter søges
Vi søger en kollega mere til vores havecenter.
EllenGaard Planteskole og Anlægsgartneri har eksisteret i sin nuværende form siden 1999. Vi har et bredt udvalg af planter til haven og lægger vægt på faglighed, god service og ordentlige forhold.
Du vil få din daglige gang i havecentret, hvor arbejdsopgaverne bl.a. består af:
Salg og kundebetjening
Rådgivning om almindelige haveplanter
Pasning og pleje af planter
Vanding og vedligeholdelse
Opstilling og vedligehold af vareområder
Øvrige praktiske opgaver i havecentret
I juni og juli har vi jordbær og ærter på ca. 10 hektar med selvpluk og salg af plukkede varer, som tager udgangspunkt fra planteskolen.
Vi forestiller os, at du enten er udlært eller tillært gartner – gerne med erfaring fra havecenter – eller har erfaring med salg og service kombineret med et godt kendskab til haveplanter, fx fra egen have.
Det vigtigste er, at du:
Har et godt humør og en positiv indstilling
Kan tale med kunder og give saglig rådgivning
Har et grundlæggende plantekendskab
Taler og forstår dansk
Vi tilbyder en arbejdsplads med engagerede kollegaer, hvor vi lægger vægt på orden og ordentlighed. Der er arbejdsweekend hver 2. weekend samt en fast ugentlig fridag efter vagtplan. Vagter kan byttes internt.
Vi holder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Se mere på www.ellengaard.dk. Du er også velkommen til at kigge forbi i åbningstiden og få en snak med os.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Venlig hilsen
Christian & co.