Fysioterapeuter til Medicinsk/Kirurgisk team og til Rehabiliteringsteam
Har du lyst til at indgå i et dynamisk fællesskab med gode mono- og tværfaglige relationer?
Så er et job hos os måske lige noget for dig!
Vi søger to fysioterapeuter til fastansættelse med aktuel tilknytning til vores Medicinsk/Kirurgisk team og til vores Rehabiliteringsteam pr. d. 01.05.2026 - eller snarest muligt.
Et sygehus i udvikling – med plads til din faglighed
Som led i Sundhedsreformen har Region Sjælland tildelt Holbæk Sygehus en ekstraordinært stor og varig bevilling til rekruttering af speciallæger og andet sundhedspersonale. Det giver os en helt særlig mulighed for at styrke vores faglige miljøer og videreudvikle et sygehus med høj kvalitet i patientbehandlingen.
Vi investerer langsigtet i Holbæk Sygehus – og i de mennesker, der arbejder her. Bevillingen er et tydeligt signal om tillid og ambitioner og understøtter vores rolle som et centralt sygehus i den kommende Region Østdanmark.
Rekrutteringen sker med fokus på helheden. Selvom hovedvægten ligger på speciallæger, sker udbygningen i tæt samspil med andre faggrupper. Det betyder stærke tværfaglige fællesskaber, bæredygtige løsninger og en hverdag, hvor der er balance mellem faglighed, samarbejde og arbejdsliv.
For dig betyder det, at du bliver en del af et sygehus i bevægelse. Et sted med tydelige ambitioner, plads til at præge udviklingen og et klart mandat til at tænke nyt. Her får du gode rammer for både faglig fordybelse, uddannelse og et arbejdsliv, der hænger sammen.
Lidt om os
Fysio- og Ergoterapiafdelingen yder fysioterapi, ergoterapi og diætbehandling til patienter på sygehusets sengeafsnit og ambulatorier. Vi lægger vægt på høj faglighed og har fokus på fleksible og effektive arbejdsgange. Vi bestræber os på, at de fleste medarbejdere opnår basiskompetencer, så vi kan hjælpe på tværs af teams.
Som ny medarbejder hos os tilbydes du et introduktionsforløb med mentor. Vi byder dig velkommen til en udviklingsorienteret Fysio- og Ergoterapiafdeling med mulighed for medinddragelse, spændende opgaver og kompetenceudvikling. Vi tror på, at vi er sammen om at skabe et godt arbejdsmiljø og høj trivsel.
Arbejdsopgaver
Medicinsk/kirurgiskteam yder fysioterapi på medicinske sengeafsnit, intensiv afsnittet, og kirurgisk sengeafsnit. Vi varetager også ambulante opgaver som hjerterehabilitering og faldudredning.
I sengeafsnittene varetager vi funktionsevnevurderinger, lungefysioterapi, vurdering af hjælpemiddelbehov og udarbejdelse af genoptræningsplaner. Samtidig har vi, i samarbejde med plejepersonalet, et stort fokus på inddragelse af patientens ressourcer i de daglige aktiviteter for at understøtte og facilitere til aktive indlæggelsesforløb. Fysioterapeutens tilknytning til sengeafsnit og praksisnære opgaver er derfor i centrum.
Rehabiliteringsteamet er tilknyttet apopleksiafsnittet, hvor patienter med apopleksi i fase II er indlagt. Vi varetager vurdering af patientens funktions- og aktivitetsevne og afdækker rehabiliteringsbehovet, samt genoptræningspotentialet med udgangspunkt i patientens mål og ønsker i tæt samarbejde med patient, pårørende, samt de tværfaglige samarbejdspartnere. Vi understøtter patienterne i de daglige aktiviteter med fokus på at øge funktionsevnen gennem aktiv deltagelse i egen rehabilitering under indlæggelsen. Vi bidrager til den gode udskrivelse ved deltagelse i planmøde, vurdering af hjælpemiddelbehov og udarbejdelse af genoptræningsplaner.
Under indlæggelse tilbydes patienterne individuelt tilrettelagt træningsforløb med mulighed forskellige typer af interventioner herunder individuelle, semisuperviserede på hold og selvtræningsøvelser, samt mulighed for træning med forskellige velfærdsteknologiske træningsredskaber.
Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden i teamet og på tværs af teams.
Begge teams har vagter i weekender og helligdage, hvor vi p.t. er i vagt fra kl. 08.00- 15.30 og du vil indgå i et rul ift. at varetage weekend- og helligdagsvagter.
Rehabiliteringsteamet har senvagter 2 hverdage om ugen til kl. 19.00 og du vil indgå i et rul ift. at varetage lørdagsvagter, helligdage og senvagter.
Dig som kollega
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 18/3-2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 13
Ønskes yderligere information kontaktes Overfysioterapeut Simone Billeschou Noer Larsen eller Tillidsrepræsentant suppleant, Katrine Allerelli Olsen
Telefon: 59 48 46 20
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.