På plejehjemmet Ingeborggården søger vi en fysioterapeut, der både brænder for arbejdet med vores beboere og har lyst til at bruge en mindre del af arbejdstiden på teamledelse. Stillingen er på 37 timer og fordeler sig med ca. 90% fysioterapi og 10% teamledelse af husets øvrige tre terapeuter (fysioterapi, træning og aktivitet).
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team bestående af én fysioterapeut og to ergoterapeuter.
På Ingeborggården arbejder vi for at skabe en tryg, meningsfuld og aktiv hverdag for vores beboere. Træning, aktivitet og relationer er centrale elementer i en livskvalitetsskabende hverdag. Vi søger en kollega, der har lyst til at være tæt på beboerne, arbejde helhedsorienteret og tage afsæt i deres livshistorie, ønsker og behov. Målet er at understøtte deres ressourcer, handlekraft og initiativer – hver dag.
Vi lægger stor vægt på glæde, omsorg og et stærkt kollegialt fællesskab.
Vi glæder os til at få en ny kollega, der:
Fysioterapeutens primære arbejdsopgaver
Om Ingeborggården
Ingeborggården er et moderne plejehjem med plads til 200 beboere fordelt på fem etager. Vi har attraktive faciliteter – bl.a. fitnessrum, bordtennis, billard, grønne udearealer – og vi bor under samme tag som Frederiksberg Boldklub.
Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt, og terapeuterne har både egne ansvarsområder og fælles kontor, hvor sparring og koordinering foregår dagligt.
Vi følger den faglige udvikling tæt, og der er gode muligheder for kurser og videreuddannelse.
Løn og kontakt
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for aktivitet og træning:
Helle Valdbjørn tlf.: 28 98 22 69
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist 24.03.2026
Vi afholder samtaler løbende.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.