Fysioterapeut (37 timer ugentligt) til Genoptræningsenheden - Barselsvikariat

fuldtid
Fysioterapeut (37 timer ugentligt) til Genoptræningsenheden - Barselsvikariat
  • Genoptræningsenheden
  • Østergade 5, 7490 Aulum
Genoptræningsenheden, Herning Kommune søger:
Fysioterapeut (37 timer ugentlig) til barselsvikariat i ryg/skulder gruppen med ansættelse 1. juni 2026.

Har du lyst til at gøre en forskel for borgere i deres hverdag – og trives du i et miljø, hvor faglighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd?

Stillingen vil som udgangspunkt være med base i ryg/skulder gruppen, men du skal være indstillet på at være fleksibel ift. at hjælpe på tværs af grupperne. Målgruppen er borgere med ryg/skulder problematikker, der spænder fra forholdsvis ukomplicerede tilstande til mere komplekse forløb med høj grad af kronicitet. Desuden er borgere med funktionelle lidelser samt genoptræningsplaner fra psykiatrien forankret i ryg/skulder gruppen.
Du vil organisatorisk blive forankret i Genoptræningsenheden, og træningen kan foregå på flere matrikler (fx DGI-huset Herning og Sundhedscenter Aulum) samt i borgerens hjem.

Vi tilbyder
  • En afdeling med fokus på kvalitet og udvikling i opgavevaretagelsen
  • En travl hverdag med masser af spændende genoptræningsopgaver
  • Høj grad af selvtilrettelæggelse inden for rammerne
  • Mulighed for kompetenceudvikling
  • En god omgangstone med plads til humor
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Vi forventer at du
  • Har interesse, viden og evt. erfaring indenfor skulder-ryg området
  • Trives i en foranderlig hverdag, er løsningsorienteret og har overblik, selv om der er travlt
  • Arbejder selvstændigt, målrettet og struktureret
  • Er god til at kommunikere i tale og på skrift
  • Har gode samarbejdsevner – også tværfagligt og tværsektorielt
  • Medvirker til at sikre, at borgerne modtager og oplever høj kvalitet i de fysioterapeutiske ydelser

I Genoptræningsenheden løser vi primært opgaver efter sundhedsloven §140. Terapeuterne er organiseret i fem grupper
  • Kirurgisk
  • Medicinsk / neurologisk
  • Hjerterehabilitering
  • Ryg / skulder
  • Børn

Desuden er Sundhedsfremmeteamet en del af Genoptræningsenheden.

Yderligere information
om stillingen kan fås ved henvendelse til faglig leder Hanne Volsgaard på telefon 20 35 83 45 eller mail gophv@herning.dk

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 7. april 2026 kl. 8.00.
Samtaler afholdes torsdag den 23. april 2026.

 

Log ind