Fysioterapeut

fuldtid
Fysioterapeut
  • DIGNITY
  • Bryggervangen 55, 2100 København Ø

Har du lyst til at arbejde i en organisation, som gør en konkret og positiv forskel for udsatte mennesker i Danmark og verden over? Og har du erfaring med behandling af PTSD og ønske om at blive en del af et stærkt behandlingsfællesskab?

Så kan DIGNITY tilbyde dig en spændende mulighed, idet vi har en ledig stilling som fysioterapeut i vores Rehabiliteringsklinik.

DIGNITY har siden 1982 arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi er en menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, som også driver en rehabiliteringsklinik. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt.

DIGNITY’s Rehabiliteringsklinik er en del af vores afdeling for National Rehabilitering, som også rummer en forskningsenhed. Vi er samlet set ca. 25 medarbejdere i afdelingen og arbejder med tværfaglig behandling, rehabilitering og forskning. Vores klinik er godkendt af sundhedsstyrelsen til at behandle traumatiserede flygtninge og deres familier på hoved- og regionsfunktionsniveau. Vi samarbejder med socialstyrelsen som VISO-leverandør med specialrådgivning og udredning omkring socialt udsatte børn og unge. Vores rehabilitering er som udgangspunkt tilrettelagt i et tæt tværfagligt samarbejde mellem psykologer, læger, fysioterapeuter og socialrådgivere, samt vores forskningsenhed som samarbejder tæt med de øvrige rehabiliterings og indvandrermedicinske klinikker i Danmark. Derudover har vi et sekretariat, der varetager en række af vores administrative opgaver. Afdelingen ledes af en afdelingsleder, som også er klinikchef, og derudover en souschef samt en leder af forskningsenheden.

Om stillingen

Som fysioterapeut i vores Rehabiliteringsklinik vil du varetage dine arbejdsopgaver i tæt samarbejde med dine kollegaer og i et stærkt tværfagligt behandlingsfællesskab.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Udredning og behandling af traumatiserede flygtninge og deres pårørende
  • Mono- og tværfaglig holdundervisning og -behandling
  • Vejledning og rådgivning af patienter og deres pårørende
  • Deltagelse i behandlingskonferencer, tværfaglige drøftelser og faggruppemøder
  • Vurdering af indsatsområder samt udarbejdelse af konkret behandlingsmål for patienter i tæt tværfagligt samarbejde
  • Opstilling af fysioterapeutiske delmål i overensstemmelse med den overordnede tværfaglige målsætning
  • Bidrag til forskning samt medvirke til løbende udvikling af den fysioterapeutisk behandling og best practice for faget.

Behandlingen varetages i samarbejde med vores tolke.

Vi tilbyder dig:

  • et job i en dynamisk organisation med globalt udsyn og et stærkt fagligt fokus, hvor alle aktiviteter er drevet af ønsket om at gøre en positiv forskel for nogle af verdens mest udsatte mennesker.
  • engagerede og dygtige kolleger med fokus på omsorg og fælles læring.
  • spændende og varierede arbejdsopgaver i en meget vigtig funktion for DIGNITY’s drift og udvikling.

Kompetencer

Vi forventer, at du er uddannet fysioterapeut. Erhvervserfaring fra certificerede klinikker indenfor psykiatrisk og psykosomatisk fysioterapi er en fordel.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • Har erfaring med samarbejde omkring komplekse sager og blik for, hvordan den monofaglige behandling kan afstemmes ind i en tværfaglig indsats.
  • Kan tilpasse behandlingsindsatsen, herunder når relevant tage på hjemmebesøg.

Kendskab til B-BAT (Body Awareness Therapy) er en fordel, men ikke et krav.

Det er desuden vigtigt, at du:

  • Kan arbejde kultursensitivt samt generelt udvise interesse og situationsfornemmelse i samarbejdsrelationer.
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et ligeværdigt, fleksibelt og tværfagligt samarbejde.
  • Udviser empati, tolerance og anerkendende adfærd over for forskellige behov og synspunkter.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er placeret i DIGNITYs afdeling for National Rehabilitering med reference til afdelingens souschef.

Dit ansættelsessted er vores hovedadresse på Bryggervangen 55, 2100 Kbh. Ø. Du forventes at have folkeregisteradresse i Danmark.

Forventet tiltrædelse: 5. januar 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Stillingen er varig.

Din arbejdstid er 37 timer ugentligt inklusiv frokostpause.

Ansættelsen sker med udgangspunkt i lokalaftale indgået mellem DIGNITY og Danske Fysioterapeuter, og med indplacering afhængig af kompetencer og erfaring.

Vi indhenter børneattest ved ansættelse.

Yderligere information

Yderligere information vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til klinikkens souschef, Christina Arrebo Andersen, på tlf. 31 40 67 13/mail: CAA@dignity.dk.

Ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle andre relevante dokumenter indsendes via linket, og senest den 16. december 2025 kl. 12:00.

Vi forventer at afholde samtalerunde d. 18. december 2025.

Du kan læse om DIGNITYs behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik, som du finder her: https://www.dignity.dk/privatlivspolitik/

DIGNITY er en international menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, der siden 1982 har arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt. Du kan læse mere om vores organisation og arbejde på www.dignity.dk. DIGNITY betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Log ind