Funktionelle Lidelser søger en læge til en 1-årig uklassificeret lægestilling, Aarhus Universitetshospital

fuldtid
Funktionelle Lidelser søger en læge til en 1-årig uklassificeret lægestilling, Aarhus Universitetshospital
  • Region Midtjylland
  • Palle Juul-Jensens Boulevard, 11, 8200 Aarhus

Vi søger en læge til en stilling på 37 timer pr. uge fra den 1. maj 2026 til og med den 30. april 2027 (evt. start den 15. maj 2026 eller den 1. juni 2026). 

Stillingen er oplagt til dig, der overvejer psykiatri, almen medicin, intern medicin, neurologi, reumatologi eller samfundsmedicin som speciale. Uanset specialeønske vil opnåelse af større klinisk erfaring om patienter med funktionelle lidelser være en stor ballast i lægelivet, da disse patienter præsenterer sig på alle hospitalsafdelinger og ofte kan være en diagnostisk udfordring.
Vi vil gerne høre fra dig, hvis du for eksempel har færdiggjort en I-stilling i psykiatrisk eller et somatisk speciale og måske venter på H-stilling eller er i tvivl om specialevalg. 

Interesserer du dig for

  • at lære om funktionelle lidelser 
  • snitfladerne mellem det psykiatriske og det somatiske 
  • diagnostik inden for det somatiske og psykiatriske 
  • behandling både med psykoedukation og medicin 
  • kommunikation og undervisning 
  • at arbejde tværfagligt 

Så er det dig, vi har brug for.  

Om os 
Funktionelle Lidelser har regionsfunktion og har fra april 2022 en højtspecialiseret funktion for behandling af funktionelle lidelser. Vi udreder og behandler patienter med funktionel lidelse og/eller helbredsangst.  
Vi har et tæt samarbejde med andre klinikker og forskningsafdelinger i Danmark og internationalt. 
I klinikken er der ansat følgende faggrupper: speciallæger, yngre læger, psykologer, fysioterapeut og socialrådgiver. 

Dine arbejdsopgaver vil dels være

  • udredning 
  • dels patientforløb med psykoedukative samtaler, 
  • evt. medunderviser af patienter og pårørende i gruppe, 
  • evt. medicinsk behandling.  

Såfremt dette har din interesse, er der mulighed for at være medunderviser på obligatorisk kommunikationsundervisning af medicinstuderende på kandidatdelen. 
I afdelingen laver vi klinisk forskning, og du vil blive involveret i dette. 

Se yderligere beskrivelse af afdelingen på vores hjemmeside http://funktionellelidelser.dk/ 

Vi vil, afhængigt af ansøgerens kvalifikationer, tilrettelægge en oplærings- og uddannelsesplan inden for det funktionelle arbejdsområde. 

Vi forventer, at du

  • har interesse i at dygtiggøre dig inden for udredning og diagnostik samt psykoedukation til patienter med funktionelle lidelser 
  • interesserer dig for afdelingens videnskabelige undersøgelser og aktiviteter i øvrigt 
  • har gode samarbejdsevner til at indgå i et tværfagligt miljø 
  • kan arbejde selvstændigt og er god til at tilrettelægge og prioritere din arbejdstid 

Det kan være en fordel, at du har erfaring fra psykiatrien. 

Vi kan tilbyde dig

  • at arbejde i et spændende og inspirerende miljø med en uhøjtidelig stemning 
  • et stort engagement, hvor vi er åbne overfor nye ideer og input 
  • en arbejdsplads, hvor vi har det godt sammen på tværs af faggrupper 
  • gode muligheder for selv at få indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen 
  • at vi lægger stor vægt på, at kvalitet går forud for produktion 
  • tæt sparring og oplæring af erfarne læger i afdelingen 

Stillingen giver rig mulighed for at forbedre sin ansøgning til en evt. hoveduddannelse ved at opkvalificere sig inden for flere lægeroller; herunder særligt medicinsk ekspert, kommunikator, akademiker/forsker og underviser, men også samarbejder, leder og professionel. 

Stillingen er vagtfri og fleksibel. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er betinget af en tilfredsstillende autorisation samt en tilfredsstillende børneattest. 

Nærmere oplysninger om stillingen fås hos chefsygeplejerske Lis Hartmann på 2912 0718 eller på lis.hartmann@rm.dk eller evt. uddannelsesansvarlig ledende overlæge Lise Gormsen på lisegorm@rm.dk   

Samtaler forventes afholdt i uge 12/13, 2026.

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind