BrewPub er et mikrobryggeri og restaurant placeret i hjertet af København. Hos os vægter vi høj kvalitet i både mad og drikke – og ikke mindst gode oplevelser for vores gæster.
Vi er en flad organisation og søger derfor en kollega, som trives med at arbejde tæt sammen med både tjenerteamet, køkkenet og bryggeriet.
På BrewPub er vi ét samlet team, der sammen skaber gode oplevelser for vores gæster. Vi søger derfor en engageret fuldtidstjener, som har lyst til at blive en vigtig del af vores restaurant.
Om jobbet:
Som tjener bliver du en central del af gæstens samlede oplevelse – fra den første velkomst til den sidste afsked.
Du trives i et miljø med tempo, samarbejde og høje forventninger til kvalitet. Sammen med resten af teamet er du med til at sikre en professionel service og en god stemning i restauranten – også når der er travlt.
Du vil arbejde tæt sammen med både køkken og bryggeri, og være med til at formidle historien om vores øl og vores mad til gæsterne.
Hvem er BrewPub – og hvad kan vi tilbyde dig? :
BrewPub København er en restaurant og pub med eget bryggeri. Det betyder, at de øl, der er på hanerne hos os, kun kan smages hos BrewPub og ingen andre steder. Hos os får du mulighed for at lære meget mere om øl. Derudover lærer vi dig, hvordan man parer øl med mad, og hvordan smagene spiller sammen for at skabe den bedste oplevelse for gæsterne.
Vi tilbyder:
Et stærkt team, hvor vi ser hinanden som mere end bare kollegaer
En arbejdsplads hvor vi taler pænt til hinanden og er åbne over for nye idéer
En spændende og udfordrende arbejdsplads i et professionelt miljø
Mulighed for faglig udvikling inden for service, øl og gastronomi
BrewPub har overenskomst, og løn samt øvrige ansættelsesvilkår aftales individuelt
Vi forventer:
Du er serviceminded og trives i et travlt miljø
Du kan arbejde struktureret og bevare overblikket
Du er en holdspiller og bidrager til en god stemning på arbejdspladsen
Erfaring som tjener er en fordel, men ikke et krav
Lyder det som noget for dig ?
Send os en ansøgning til : Info@brewpub.dk