Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du gøre en forskel for de mange asylansøgere, der er indkvarteret ved AsylSyd? Er du en god koordinator, som kan lide at samarbejde på tværs af nationaliteter, fagligheder, og som besidder overblik og struktur? Så er det dig, vi søger.
Hos os er der sjældent to arbejdsdage, der er ens. Som frivilligkoordinator i AsylSyd vil du stå i spidsen for frivilligområdet og være det koordinerende led ud til centrene. Du vil være den, der har det samlede overblik over AsylSyds frivilligindsats. Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med mange forskellige funktioner og fagligheder.
Om os
AsylSyd er organiseret som en afdeling under Tønder Kommune og opererer som driftsoperatør for Udlændingestyrelsen. AsylSyd udfører den daglige driftsopgave med indkvartering og underhold af asylansøgere på vores opholdscentre, som rummer familier, enlige voksne og uledsagede mindreårige. AsylSyd driver et børnecenter for uledsaget mindreårige i Tønder og tre opholdscentre i hhv. Hviding, Nr. Løgum og Løgumkloster. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.
Stillingen
Vi søger en frivilligkoordinator til en stilling på 32 timer om ugen. Opgaven består i at have det administrative overblik, sparre med vores ansvarlige for frivillige ude på centrene, skabe samarbejdsrelationer- og muligheder og arbejde på at udvikle frivilligområdet i AsylSyd.
Fastholdelse og frivilligpleje er en stor del af stillingen, hvilket betyder, at du også langt hen ad vejen skal regne med, at dine arbejdstider er fleksible, da du indimellem vil skulle kunne afsætte en aften eller weekend til de frivillige. Det er derfor vigtigt, at du kan være fleksibel, når det er nødvendigt.
Vi arbejder ud fra en traumebevidst tilgang, hvilket du bliver introduceret til og opretholdt i, da vi afholder kursus og temadage.
Vi forventer
Arbejdsopgaver
Vi tilbyder
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder i AsylSyds fællesadministration Signe Welleius Plange Mouritsen på tlf.: 23 43 96 20 på hverdage mandag-torsdag mellem kl. 7.30-9.00 og kl. 15.00-16.00.
Det praktiske
Ansættelse er den 1. april 2026.
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst i forhandling mellem forhandlingsberettiget faglig organisation og Tønder Kommune. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffe- og børneattest ved ansættelse.
Det er et krav, at du har kørekort til bil, kategori B.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.