Friskolen Østerlund søger lærer 1. august 2026

fuldtid
Friskolen Østerlund søger lærer 1. august 2026
  • Friskolen Østerlund
  • Karholmvej 4, 6430 Nordborg

Kunne du tænke dig at blive en aktiv del af vores fællesskab og bidrage positivt til hverdagen på en friskole? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en ny kollega fra 1. august 2026 og vil i det kommende skoleår gerne have dækket følgende fag:

  • Natur teknik i indskoling og mellemtrinnet
  • Engelsk
  • Kristendom indskoling
  • Historie i mellemtrinnet
  • Støtteundervisning

Har du andet at byde ind med, vil vi glæde os til at høre mere om det. På sigt kunne dansk, tysk og idræt også være gode bud på fag, som du vil kunne læse.

Vi søger en lærer, der kan sætte rammer og struktur. Du er som person nysgerrig, idérig, rummelig og evner at se den enkelte elev. En varm, positiv person, der vægter et godt arbejdsmiljø vil matche huset her.

Vi kan tilbyde:

  • En velfungerende friskole igennem 23 år med 180 dejlige elever, SFO og Klub.
  • Et godt arbejdsmiljø med 22 kolleger.
  • En lys og moderne friskole med gode faciliteter i naturskønne omgivelser med skov lige i baghaven.
  • Et job med gode rammer, medindflydelse og mulighed for udvikling.
  • En positiv forældregruppe og en aktiv Støtteforening.

Vi sætter stor pris på et godt teamsamarbejde, hvor vi sammen går efter de bedste løsninger for elever, forældre og medarbejdere.

Vi tror på, at lærere lykkes bedst med frihed under ansvar, vi har korte beslutningsveje og plads til initiativ.
Har du derfor gode idéer og nye måder at tilgå hverdagen på, så er vi åbne for nye tiltag, der giver mening og udvikling for skolen.

Du kan læse mere om vores dejlige friskole på http://www.friskolen-oesterlund.dk Her kan du også orientere dig om vores profil og vores værdier.

Kunne du tænke dig at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Helle Lund Petersen på tlf. 74 454999.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem finansministeriet og lærernes landsorganisation. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Ansøgning med relevante bilag sendes til kontakt@friskolen-oesterlund.dk 

Ansøgningsfrist fredag d. 20. marts 2026 kl. 8.00.

Vi afholder samtaler i uge 13 2026.

Vi opbevarer tilsendte ansøgninger og data i op til 60 dage. Herefter slettes de.

Log ind