Freelance Webudvikler (WordPress) – barselsvikariat med mulighed for forlængelse

deltid
Freelance Webudvikler (WordPress) – barselsvikariat med mulighed for forlængelse
  • Juice Studio I/S
  • Tagensvej 156, 2200 København N

Er du en selvkørende WordPress-udvikler, der trives med ansvar, varierede opgaver og tæt samarbejde med et kreativt team?

Hos Juice Studio søger vi en freelance webudvikler til at dække en barselsperiode, men med mulighed for forlængelse. Du kommer til at arbejde med både eksisterende kunder og nye webprojekter og bliver en vigtig del af vores daglige drift og leverancer.

Juice Studio er et kreativt marketing- og branding bureau beliggende på Nørrebro i København. Vi arbejder tværfagligt med digital markedsføring, herunder; branding, SoMe, SEO og webudvikling. Vores tilgang er personlig og strategisk. Vi vægter tæt dialog, ærlige relationer og løsninger, der fungerer i praksis. Samtidig lægger vi stor vægt på et positivt arbejdsmiljø og et højt fagligt niveau.

Dine primære opgaver vil være:

  • Udvikling, vedligeholdelse og videreudvikling af WordPress-hjemmesider

  • Arbejde med child themes, custom code og tilpasninger i eksisterende setups

  • Opsætning og arbejde med frontend builder

  • Implementering og brug af ACF (Advanced Custom Fields)

  • Håndtering af hosting, domæner og DNS

  • Basale SEO-relaterede tiltag og forståelse for teknisk SEO

  • Løbende dialog og sparring med teamet omkring løsninger og forbedringer

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med WordPress og forstår CMS’ets opbygning og best practices

  • Er tryg ved child themes og custom kode (HTML, CSS, JS og basal PHP)

  • Har arbejdet med forskellige frontend builders og ACF

  • Har erfaring med hosting og DNS-opsætning

  • Har en grundlæggende forståelse for SEO

  • Arbejder struktureret, tager ansvar og kan arbejde selvstændigt

Det er en fordel, hvis du også:

  • Har viden om sikkerhed af WordPress-hjemmesider

  • Har erfaring med cookie-samtykke banner

  • Har erfaring med GTM og GA4

Praktisk info:

  • Arbejdsform: Freelance

  • Omfang: Aftales efter behov og opgaver

  • Lokation: Op til dig og opgaven - remote eller fysisk fremmøde på vores kontor på Nørrebro

  • Opstart: Marts

  • Varighed: Barselsvikariat med mulighed for forlængelse

  • Løn: Efter kvalifikationer

  • Ansøgningsfrist: 25/01/2026

Ansøgning:

Send en kort ansøgning og CV samt eksempler på relevante WordPress-projekter, du har arbejdet med. Send ansøgning til victor@juicestudio.dk med emnet: “Freelance webudvikler”

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Victor Hegelund på victor@juicestudio.dk eller tlf. 50 79 13 66.

Lyder dette som dig? Så håber vi at se en ansøgning fra dig hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre mere!

Læs mere om os på https://juicestudio.dk/

Log ind