Er du en erfaren grafiker, der trives med kreative opgaver, skiftende projekter og samarbejde med et ambitiøst team?
Hos Juice Studio søger vi en freelance grafiker, der kan hjælpe os på tværs af forskellige designopgaver for vores kunder. Opgaverne varierer fra projekt til projekt, så vi leder efter en profil, der både er fleksibel, kreativ og kan arbejde selvstændigt.
Juice Studio er et kreativt marketing- og brandingbureau beliggende på Nørrebro i København. Vi arbejder tværfagligt med digital markedsføring, herunder branding, SoMe, SEO og webudvikling. Vores tilgang er personlig og strategisk og vi vægter tæt dialog, ærlige relationer og løsninger, der fungerer i praksis. Samtidig lægger vi stor vægt på et positivt arbejdsmiljø og et højt fagligt niveau.
Du kommer til at arbejde med forskellige typer designopgaver, som varierer afhængigt af projekterne. Det kan blandt andet være:
Opsætning af rapporter og præsentationer
Design af hjemmesider og landingpages
SoMe-grafikker og kampagnevisuals
Branding og visuel identitet
Grafiske elementer til digitale platforme
Tekstforfatning og storytelling
Andre designopgaver inden for det grafiske felt
Vi arbejder primært i Adobe-pakken og Figma, så det er vigtigt, at du er komfortabel i disse programmer.
Vi forestiller os, at du:
Har en relevant uddannelse inden for grafisk design, fx Grafisk Design fra DMJX, Creative Branding fra KEA eller Kommunikationsdesign fra Designskolen
Har erfaring som grafiker og en stærk visuel forståelse
Arbejder sikkert i Adobe-pakken (fx Illustrator og InDesign)
Arbejder sikkert i Figma
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
Har øje for detaljen og leverer design i høj kvalitet
Trives med varierede opgaver og skiftende projekter
Har mod på evt. kundekontakt
Praktisk info:
Ansøgningsfrist: 18. marts 2026
Arbejdsform: Freelance
Omfang: Aftales efter behov og opgaver
Lokation: Op til dig og opgaven. Remote eller fysisk fremmøde på vores kontor på Nørrebro
Opstart: Efter aftale
Varighed: Løbende samarbejde
Løn: Efter kvalifikationer, udbetales til CVR eller som B-honorar
Ansøgning:
Send en kort ansøgning, CV samt eksempler på det arbejde, du er mest stolt af at have lavet. Notér gerne hvilken del af projektet du selv har stået for. Angiv også din forventede timepris.
Send din ansøgning til camilla@juicestudio.dk med emnet: “Freelance grafiker”.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Bargmann på camilla@juicestudio.dk eller tlf. 24 65 88 82.
Lyder det som noget for dig? Så håber vi at høre fra dig. Vi glæder os til at se dit arbejde!
Læs mere om os på juicestudio.dk