FRANSA SØGER EN HUSMODEL
DK COMPANY VEJLE
ØNSKER DU AT VÆRE EN DEL AF EN KREATIV FASHIONVIRKSOMHED – OG HAR DU DE RIGTIGE MÅL? SÅ ER DET DIG, VI LEDER EFTER.
HOS FRANSA VIL DU SOM HUSMODEL/PICCOLINE BLIVER EN DEL AF ET DYNAMISK TEAM I ET KREATIVT OG UFORMELT MILJØ, HVOR DER IKKE ER TO DAGE DER ER ENS. DU KOMMER TIL AT ARBEJDE SELVSTÆNDIGT MED DINE OPGAVER OG VIL I JOBBET KOMME I BERØRING MED MANGE FORSKELLIGARTEDE OPGAVER
ARBEJDSOPGAVER
Din primære arbejdsopgave vil være afprøvning af diverse prøver i samarbejde med design og konstruktion. Det er vigtigt, at du har de rette mål og den rette kropsholdning, da dette har stor betydning for Fransa’s pasform.
Der er ikke tale om en model til shows eller fotos, da vi udelukkende søger en person, som kan forholde sig konstruktivt og vejledende i afprøvningen af godkendelsesprøver, så vi fortsat kan garantere gode oplevelser ved brugen af vores produkter.
Derudover vil du bl.a. hjælpe med opmåling af prøver, stå for klargøring af kollektioner til foto og følge op på kollektioner. Jobbet vil indeholde mange forskellige ad hoc-opgaver, så det er nødvendigt at du kan håndtere at have mange bolde i luften og er pligtopfyldende, hjælpsom og struktureret.
FØLGENDE MÅL FORETRÆKKES:
Bryst: 88 cm (bredeste sted om dit bryst)
Talje: 72 cm (smalleste sted om taljen)
Hofte: 98 cm (bredeste sted om bagdelen)
Højde: 168-172 cm
Vi søger en stabil, pålidelig, fleksibel og ikke mindst tålmodig kollega, der møder kollegaer og arbejdsopgaver med et smil.
LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?
Hvis ovenstående lyder interessant, så send en ansøgning hvor du nævner din alder og dine personlige mål og vedhæfter et foto i stående og fuld figur til:
jobvejle@dkcompany.com – mærket ”Husmodel Fransa”.
ARBEJDSSTED: DK COMPANY VEJLE . Edisonvej 4 . Vejle
ARBEJDSTID: 25-30 timer om ugen
ANSØGNINGSFRIST: Hurtigst muligt - vi behandler ansøgningerne løbende
TILTRÆDELSE: Marts 2026 eller hurtigst muligt derefter.
DK Company Group er en dynamisk, vækstorienteret international virksomhed med passionerede medarbejdere, der ønsker at gøre en forskel. Mulighederne er mange i en gruppe med 26 mærker, 16.500 salgspunkter, 450 butikker samt e-handelsplatforme for alle mærker. Den årlige omsætning er 4,6 milliarder DKK. Koncernen har aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Belgien, Holland, Tyskland, Storbritannien, Schweiz, Frankrig, Spanien, Canada, USA, Kina og repræsentation i Tyrkiet og Bangladesh.
Kontorerne i Danmark er beliggende i Ikast, Vejle og København.
Se mere på dkcompany.com