Forum for Mænds Sundhed søger to projekt- og vidensmedarbejdere på fuld tid.
Vil du være med til at udvikle og gennemføre indsatser målrettet mænd og fællesskaber? Er du engageret i mænds fysiske og psykiske sundhed? Så er du måske en af vores to nye kollegaer i Forum for Mænds Sundhed. Vi søger to projekt- og vidensmedarbejdere til en spændende indsats, hvor du skal bidrage til udarbejdelsen af undersøgelser, udvikle og gennemføre aktiviteter, der forbedrer mænds sundhed, arbejde med partnerskaber samt skabe og formidle viden.
Du indgår som en del af vores samlede team, og dine opgaver vil være meget forskelligartede. Du skal derfor både kunne arbejde selvstændigt og være i tæt dialog med Forum for Mænds Sundheds ledelse, team og samarbejdspartnere.
Vi søger i alt to kollegaer: én med fokus på fællesskaber og aktiviteter samt én med fokus på kommunikation og engagement .
Om os Forum for Mænds Sundhed er en NGO, der arbejder for at forbedre mænds sundhed gennem vidensudvikling , -opsamling og -formidling. Vi er en mindre organisation med flad struktur, hvor der er højt til loftet og mulighed for at sætte sit eget præg på både arbejdet og organisationen. Du bliver en del af en medarbejdergruppe, der har høj faglighed og et godt socialt samvær.
Stilling: Projekt- og vidensmedarbejder med særlig fokus på fællesskaber og aktiviteter Opgaverne består i at: - Udvikle og igangsætte fællesskaber for forskellige (afgrænsede) målgrupper af mænd
- Udvikle og igangsætte målrettede aktiviteter til forskellige (afgrænsede) målgrupper af mænd
- Gennemføre kvalitative og kvantitative undersøgelser
- Udarbejde formidlingsmaterialer til fagpersoner, herunder undervisningsmateriale
- Etablere samarbejder til brug i arbejdet
- Medvirke i evaluering og forankring
- Bidrage til de generelle opgaver i en lille NGO
Vores ønsker til kompetencer hos ansøgeren: - Erfaring med at arbejde med fællesskaber og aktiviteter – både teoretisk og praktisk
- Erfaring med at arbejde med mænd som målgruppe, gerne mænds sundhed
- Erfaring med at undervise og holde oplæg
- Gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner
- Erfaring med projektarbejde samt en relevant uddannelse, fx som sociologi, pædagogik eller inden for sundhedsfremme
- Erfaring med kvalitative og kvantitative metoder (primært interview- og spørgeskemaundersøgelser)
- Evne til at arbejde selvstændigt og struktureret samt til at bevare overblik og prioritere mellem flere sideløbende opgaver
- Gode samarbejdsevner, måske et netværk du kan aktivere i den forbindelse (det kan være fra kommuner, uddannelsesinstitutioner el. lign.)
- Erfaring med NGO-arbejde og/eller det landskab vi arbejder i
Stilling: Projekt- og vidensmedarbejder med særlig fokus på kommunikation og engagement Opgaverne består i at: - Arbejde bredt med kommunikation i organisationen
- Udvikle og gennemføre kampagner (fx Men’s Health Week og International Men’s Day)
- Omsætte viden til praksis gennem både trykt materiale og visuel formidling
- Indsamle og skabe overblik over vidensartikler og databaser
- Gennemføre kvalitative og kvantitative undersøgelser
- Bistå i skrivefasen af fondsansøgninger
- Bidrage til de generelle opgaver i en lille NGO
Vores ønsker til kompetencer hos ansøgeren: - Har en baggrund inden for kommunikation og formidling
- Erfaring med kvalitative og kvantitative metoder(primært interviews- og spørgeskemaundersøgelser)
- Erfaring med udarbejdelse og gennemførelse af kampagner
- Gode skriftlige formidlingsevner og et blik for visuel kommunikation
- Kendskab til projektarbejde
- Engagement i mænds sundhed
- Forståelse for vidensarbejde og lyst til at holde sig opdateret på feltet
- Evne til at arbejde selvstændigt og struktureret samt til at bevare overblik og prioritere mellem flere sideløbende opgaver
- Gode samarbejdsevner og en lyst til at opsøge muligheder
- Erfaring med NGO-arbejde og/eller det landskab vi arbejder i
Du ansættes i Forum for Mænds Sundheds sekretariat med 16 ansatte på Østerbro i København. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår. Den formelle ansættelse vil være på Rigshospitalet, som huser Forum for Mænds Sundhed.
Tiltrædelse 1. maj 2026 eller før hvis muligt. Stillingerne er tidsbegrænset til 2 år med forhåbning om forlængelse
Ansøgningsfrist er søndag 15. marts 2026. Samtalerne finder sted 18. og 20. marts.
Mærk ansøgningen enten ”Fællesskaber” eller ”Kommunikation” Søg stillingen via linket:
For information om og spørgsmål til stillingen, kontakt: Mie Møller Nielsen, Direktør på tlf.: 20 37 00 44 eller
mie@sundmand.dk Katrine Blom, Programleder tlf.: 21 34 65 24 eller
katrine@sundmand.dk Ansættelsessted: Du ansættes i Forum for Mænds Sundhed, der er en NGO støttet af statslige midler og anden fondsstøtte. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende regional overenskomst.
Din faste kontorplads vil være på kontoret i København. Rejseaktivitet kan forekomme nationalt.
Du kan læse mere om Forum for Mænds Sundhed på www.sundmand.dk
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har
blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en
røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.