Lærings- og Forskningshuset ved Sygehus Sønderjylland søger en forskningsrådgiver med bred forskningserfaring og indsigt i godkendelsesprocedurer og sundhedsjura. Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer ugentligt.
Vi søger en forskningsrådgiver til at bistå os med at løse centrale opgaver inden for rådgivning af sygehusets forskere og personale omkring udarbejdelse af forskningsprojekter, herunder ift. rammerne inden for sundhedsloven. Rådgivningen omfatter databeskyttelsesforordningen i form af: håndtering af regionens intern fortegnelse over forskningsprojekter, risikovurderinger, databehandleraftaler i komplekse forskningsprojekter, videregivelse af data, samt ansøgninger til videnskabsetiske Komité og journalopslag uden samtykke.
Den person vi søger, skal således have kendskab til forskningsprocesser, GDPR og lovgivningen inden for sundhedsforskning samt erfaring med administrative procedurer.
Vi søger derfor en forskningsrådgiver, der ideelt set har: - En sundhedsfaglig relevant master/kandidatuddannelse med forskningserfaring og gerne en ph.d.
- Kendskab til hvordan forskning i sygehusvæsenet fungerer
- Viden om GDPR i forskning
- Indsigt i fortegnelsesstyring
- Indsigt i tilladelser og godkendelser inden for sundhedsforskning
- Indsigt i risikovurderinger
- Stærke formidlingsevner til at forklare komplekse juridiske regler for forskere, og forklare forskning for jurister
- Evne til at arbejde selvstændigt og med mange bolde i luften
- Evne til at udtrykke sig klart og forståeligt både skriftligt og mundtligt på som minimum dansk og engelsk
- En venlig, imødekommende og tillidsskabende personlighed
- En struktureret tilgang til opgaverne
Dine opgaver: - Du skal sikre, at sygehusets forskningsprojekter overholder GDPR, herunder vejlede forskere i lovlig behandling af følsomme helbredsoplysninger
- Du får ansvaret for at opdatere og vedligeholde fortegnelsen over behandlingsaktiviteter i henhold til Databeskyttelsesforordningen
- Du får ansvar for håndtering af ansøgninger om forskningstilladelser, herunder samarbejdet med Videnskabsetisk Komité og Regionsrådet
- Rådgivning af forskere og ansatte på sygehuset omkring tilladelser til forskning.
- Udarbejdelse og gennemgang af konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse i nye forskningsprojekter i samarbejde med forskeren
- Indgå i sygehusets Forskerservice og bidrage til forskning af høj videnskabelig kvalitet på sygehuset
- Andre forskningsrelaterede opgaver afhængig af interesse og kompetencer
Vi tilbyder: - En spændende stilling med stor selvstændighed og ansvar
- Udfordrende arbejdsopgaver i en organisation, hvor funktioner løbende etableres og udvikles
- Mangfoldigt og varieret samarbejde med mange forskellige parter indenfor forskningsområdet
- Gode muligheder for faglig udvikling og sparring både lokalt og regionalt
- En afdeling med et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel og arbejdsglæde prioriteres
Du bliver en del af et veletableret team og en afdeling, hvor nye ideer er velkomne, og hvor der er plads til at drøfte udfordringer og nye løsninger.
Lærings- og Forskningshuset Lærings- og Forskningshuset er en stabsafdeling på Sygehus Sønderjylland med ca. 30 medarbejdere, som fokuserer på læring, innovation og forskning. Sygehus Sønderjylland er i en betydelig vækst inden for forskningsaktiviteter, og der er i dag ansat omkring 30 professorer, lektorer og adjunkter/post. docs foruden de omkring 30 ph.d.-studerende, der har deres hovedvejleder ved Sygehus Sønderjylland.
Sygehus Sønderjylland har valgt at optimere den forskerservice, som er nødvendig for at sikre gode forskningsvilkår. Forskerservice på sygehuset inkluderer ansatte inden for forskningsadministration, statistik, datamanagement, fundraising, sprog og litteratur, samt kvantitative og kvalitative forskningskompetencer. Du vil i stillingen referere til afdelingschefen, men også arbejde tæt sammen med sygehusets koordinerende forskningsleder.
Proces og ansættelsesforhold Ansættelsen er i Lærings- og Forskningshuset, Sygehus Sønderjylland, Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa.
Løn- og ansættelse sker i henhold til relevant overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer ugentligt.
Der forventes fysisk fremmøde i Aabenraa.
Der vil blive indhentet referencer inden ansættelse.
Tiltrædelse snarest muligt.
Ansøgningsfristen er den 15. marts 2026.
Yderligere oplysninger Du er velkommen til at kontakte konst. kordinerende forskningsleder Helene Skjøt-Arkil; HSA@rsyd.dk; tlf. 4021 9657 eller afdelingschef Jeppe Kristensen; Jeppe.Kristensen@rsyd.dk; tlf. 5164 1013