Formidlere til kurser og workshops i Kornets Hus (timelønnet)

deltid
Formidlere til kurser og workshops i Kornets Hus (timelønnet)
  • Driftsfonden Kornets Hus
  • Guldagervej 501, 9800 Hjørring

Kornets Hus søger flere passionerede formidlere, der har lyst til at stå for kurser og workshops om mad, bagning og korn.

Vores aktiviteter spænder fra faglige kurser på højt niveau til workshops, hvor vi laver mad sammen – typisk pasta, pizza eller kage. Fælles for dem er, at gæsterne får mel mellem hænderne og lærer at lave mad fra bunden.

 Om opgaven

Du vil være med til at afvikle enten kurser, workshops – eller begge dele.

 Kurser

  • Varighed: ca. 3,5–5 timer
  • På et højt fagligt niveau
  • Fokus på bagning, korn og teknikker
  • Ligger typisk i weekender, ferier eller efter fyraften

Workshops

  • Mere uformelle aktiviteter
  • Vi laver fx pasta, pizza eller kage sammen
  • Fokus på fællesskab, madglæde og gode oplevelser
  • Ligger typisk i weekender, ferier eller efter fyraften

 

Du vil ofte have hjælp af en frivillig, og du bliver naturligvis oplært i vores måde at gøre tingene på.


Hvem er du?

Din baggrund kan være mange ting. Måske er du:

  • bager eller konditor
  • kok eller køkkenassistent
  • ernæringsassistent eller ernæringsfaglig
  • underviser – fx madkundskabslærer
  • studerende inden for gastronomi, ernæring eller fødevarer
  • eller bare meget passioneret omkring mad, bagning og gode råvarer
  • Eller har du en særlig passion eller kundskab inden for noget helt specifik fx bage kransekage, flødeboller, brunsviger, burgerboller, focacciaer, lagkager el. lignende.

 

Det er en fordel, hvis du nørder i surdej, men det er ikke et krav.

Hvis du ønsker at stå for kurser, forventer vi et højere fagligt niveau.

Hvis du primært ønsker at stå for workshops, er det vigtigste, at du:

  • er god til at formidle
  • kan skabe en god stemning
  • har lyst til at give gæsterne en sjov og lærerig oplevelse

Din alder er ikke vigtig – det vigtigste er din personlighed og din lyst til at dele din viden og passion.

 

Om Kornets Hus

Kornets Hus er et oplevelses- og videnshus for korn, mad og håndværk – og en arkitektonisk perle midt i naturen.

Vi får mange nysgerrige gæster, der gerne vil lære, smage, bage og blive klogere på korn – og hos os må man meget gerne få mel mellem hænderne.

Og så har vi det sjovt imens.

 

Ansættelse

Der er tale om timelønnet arbejde – ikke en fast stilling.

 

Interesseret?

Send en kort mail om dig selv og din erfaring til info@kornetshus.dk

 

Log ind